Agile strategier til den dynamiske forsyningskæde i fremstillingsindustrien

I en verden, der rystes af ubarmhjertige udfordringer, har fremstillingsindustrien stået i spidsen for disruption. Stigende råvareomkostninger, stigende energipriser, svingende rentesatser og et utal af hovedbrud i forsyningskæden har presset producenterne til det yderste.

Selv om vi måske har set et vist pusterum fra disse markedskræfter, er landskabet stadig usikkert. Økonomien er et uforudsigeligt dyr, der kan overraske os med uforudsete begivenheder og deres kaskadekonsekvenser. Hvem kunne have forudset den seismiske virkning af pandemien eller de geopolitiske krusninger forårsaget af den russiske invasion af Ukraine? I denne evigt foranderlige verden kan den næste store globale begivenhed lure lige rundt om hjørnet.

Fremstillingsvirksomheder, som er meget bevidste om disse risici, har flittigt vurderet deres strategier for at modstå stormen. I en nylig undersøgelse foretaget af KPMG, som fokuserede på producenter af forbrugsvarer, udtrykte topledere deres bekymringer højt og tydeligt. For at mindske risikoen og sikre en konkurrencemæssig fordel i lyset af denne usikkerhed skal produktionsvirksomheder revolutionere deres drift for at tackle ting som:

Stigende inflation

I en tid, hvor priserne synes at trodse tyngdekraften, kæmper producenterne med en formidabel udfordring: de stigende råvarepriser. Derfor befinder disse virksomheder sig nu ved en skillevej, hvor de er tvunget til at træffe svære beslutninger for at sikre deres bundlinje.

I takt med at fortjenstmargenerne svinder ind på grund af stigende omkostninger, står producenterne over for et dilemma. Skal de bukke under for presset og acceptere en svækket rentabilitet? Eller skal de lægge byrden over på deres værdsatte kunder og risikere deres loyalitet?

Virkningen af disse omkostningsstigninger slår igennem i alle brancher. Men i landbrugsfødevaresektoren er det alle, der mærker det. Ifølge Food Manufacturer steg de samlede inputomkostninger for fødevareproducenter med 16,3 % i de første fire måneder af 2023 sammenlignet med året før. Historien for forbrugerne er lige så dyster.

I Storbritannien er priserne steget med svimlende 19,1% på et enkelt år. De spanske forbrugere er også blevet ramt med en stigning på 17,7% sammenlignet med året før.

Disse forbløffende statistikker er en stærk påmindelse om de vidtrækkende konsekvenser af prisudsving, som rækker langt ud over bestyrelseslokalet og ind i den enkeltes hjem.

Energipriser på himmelflugt

Krigen i Ukraine havde en voldsom indvirkning på virksomheder over hele kloden. Den efterfølgende stigning i energipriserne sendte chokbølger gennem de europæiske lande og udgjorde en hidtil uset udfordring, der satte producenterne på prøve vidt og bredt.

For industrier, der er stærkt afhængige af elektricitet, som f.eks. stålindustrien, blev situationen en alvorlig kamp om overlevelse. Stigningen i energiomkostningerne var et lammende slag mod profitmarginerne og tvang nogle fabrikker til at træffe en pinefuld beslutning: midlertidigt at lukke deres døre eller udholde faldende profit.

Forstyrrelser i forsyningskæden

En anden “klassiker”, der har været en hovedpine for alle virksomheder i forsyningskæden i de senere år, er kontinuerlige afbrydelser, der er blevet en løbende hovedpine for mange virksomheder.

Ifølge en KPMG-undersøgelse har 33% af direktørerne allerede diversificeret deres forsyningsbase for at mindske risici, og yderligere 27% planlægger at gøre det snart.

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Manglen på kvalificeret arbejdskraft giver genlyd som et uvelkomment ekko i HR-afdelingerne i fremstillingsindustrien. Som det blev fremhævet i en nylig Randstad-undersøgelse, vil svimlende otte millioner stillinger i fremstillingsindustrien forblive ubesatte i 2030, simpelthen på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Men det er ikke alt – producenterne skal navigere i en forræderisk labyrint af udfordringer. Hård konkurrence truer, mens kunderne, bevæbnet med øgede forventninger, kræver intet mindre end det ypperste. For mange afhænger overlevelsen af en delikat balancegang: at opretholde urokkelige kvalitetsstandarder og samtidig sikre kundeværdien i lyset af det ubarmhjertige inflationspres.

På vej mod operationel ekspertise i produktionsvirksomheder

De komplicerede logistiske operationer i produktionsvirksomheder adskiller dem fra andre aktører i forsyningskæden, såsom distributører og detailhandlere. Elementer som styklister (BOM), masterproduktionsplaner (MPS) og materialeplanlægning (MRP) er unikke for produktionsvirksomheder. Det er afgørende at erkende, at produktionsvirksomheder ikke kun styrer efterspørgslen efter færdige produkter, men også håndterer yderligere kompleksiteter, herunder halvfabrikata og råmaterialer.

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan producenter kan genvinde kontrollen over forsyningskæden og samtidig styre disse komplicerede faktorer. Vi vil udforske nogle af de innovative strategier og transformative teknologier, der revolutionerer branchen. Fra optimering af forsyningskæden og implementering af automatisering til datadrevne beslutninger og agile produktionsprincipper vil vi afdække de grundlæggende elementer, der baner vejen for vedvarende succes inden for operationel ekspertise.

Tegning af den logistiske struktur: planen i produktionsvirksomheder

Før man går i gang med forbedringsinitiativer, er det vigtigt at skabe omfattende logistiske blueprints, der nøjagtigt repræsenterer din virksomheds unikke struktur. Disse blueprints fungerer som en visuel repræsentation af dine logistiske processer og vil variere i deres detaljer for hver organisation.

Når man udvikler disse blueprints, er det vigtigt at skelne mellem to typer flows: det logistiske flow, som skitserer den retning, varerne følger i forsyningskæden, og efterspørgselsflowet, som kortlægger mønstrene i kundernes krav. Lad os tage et eksempel med en produktionsvirksomhed, der distribuerer sine produkter til grossister, som derefter spreder disse produkter videre til andre distributører eller detailhandlere.

Disse blueprints giver en klar forståelse af de komplicerede flows i din forsyningskæde. De fungerer som et værdifuldt referencepunkt til optimering af processer, identificering af flaskehalse og implementering af målrettede forbedringer.

I dette tilfælde ser vi, hvordan varestrømmen starter hos leverandørerne, som leverer råmaterialer til producenten. Den forarbejder dem til færdige produkter, som derefter distribueres gennem det logistiske netværk.

Efterspørgselsstrømme cirkulerer også gennem det samme netværk, men i den modsatte retning. Det er netop her, vi finder en af de største forskelle mellem produktionsvirksomheder og resten af leddene i forsyningskæden. Forbruget, der starter hos slutforbrugeren og går gennem detailhandleren og distributøren, er det, der i sidste ende påvirker de mængder, der skal produceres i produktionscentrene.

 

Lag af kompleksitet i produktionen

Produktionsvirksomheder adskiller sig fra detailhandlere og distributører gennem deres indviklede håndtering af forskellige produkttyper. I modsætning til deres kolleger har producenter ikke kun til opgave at forudsige efterspørgslen efter færdige produkter, men også at sikre rettidig og tilstrækkelig forsyning af råmaterialer og halvfabrikata, der kræves til produktionen. Hver produktkategori har sine egne karakteristika, som beskrevet nedenfor:

Råmaterialer eller komponenter:

Det er produkter, der gennemgår en transformation i løbet af produktionsprocessen. I sidste ende bliver de til halvfabrikata og til sidst til fuldt monterede artikler. Lad os for eksempel se på en fjernbetjening til et fjernsyn. Råmaterialerne til fjernbetjeningen ville være gummi til knapperne og kobber til de elektriske ledninger. Hvad angår fjernsynet, vil dets komponenter omfatte metal til beslaget og plast til kabinettet.

Halvfærdige produkter:

Som et mellemled i fremstillingsprocessen bygger halvfabrikata bro mellem et eller flere råmaterialer og/eller komponenter og det færdige produkt. For at illustrere det yderligere, ville både fjernbetjeningen og fjernsynet i det foregående eksempel blive klassificeret som halvfabrikata.

Færdige produkter:

Det er genstande, der er klar til levering til kunderne, og som ikke kræver yderligere ændringer eller forberedelser til markedsføring. I vores eksempel omfatter det færdige produkt kassen, der indeholder tv’et, selve tv’et, fjernbetjeningen og de nødvendige kabler.

At forstå nuancerne og forskellene inden for disse produktniveauer er afgørende for at sikre en effektiv fremstillingsproces. Det giver mulighed for effektiv planlægning, problemfri styring af forsyningskæden og effektiv levering af produkter af høj kvalitet til kunderne.

Materialeliste – det dokument, der viser de forskellige produkter.

Og hvordan hænger disse forskellige produkttyper sammen? Nøglen ligger i styklisten (BOM).

En stykliste er en omfattende liste over alle komponenter, igangværende materialer eller genstande, der kræves til produktion eller samling af en bestemt artikel. At skabe en præcis stykliste kræver, at man overvejer flere afgørende faktorer:

Mængder: Bestemmelse af de nødvendige mængder af hvert råmateriale, komponent og halvfabrikata, der er nødvendige for produktionen af det færdige produkt.

Gennemløbstider: Inddragelse af gennemløbstider eller produktionsvarigheder for hvert råmateriale, komponent og halvfabrikata, og sporing af deres vej, indtil de kulminerer i det endelige færdige produkt.

Gyldighed: Regnskab for gyldigheds- eller udløbsdatoer i forbindelse med råvarer, halvfabrikata og færdige produkter, hvilket sikrer overholdelse af lovgivningsmæssige standarder og opretholdelse af produktintegritet.

De 3 hjørnesten i en effektiv fremstillingsproces

Ud over at kæmpe med tre forskellige produktniveauer står produktionsvirksomheder over for unikke forsyningskædeprocesser, der adskiller dem fra distributører og detailhandlere. For at opnå operationel ekspertise er det afgørende at have et fast greb om følgende nøgleprocesser:

Planlægning af efterspørgsel:

Efterspørgselsplanlægning er en vigtig proces, der involverer analyse af historiske efterspørgselsmønstre og berigelse af dem med relevant information for at skabe et omfattende billede af den fremtidige efterspørgsel. Det gør det muligt at træffe bedre beslutninger. Prognosens nøjagtighed fungerer som hjørnestenen i optimeringen af de efterfølgende operationelle flows.

I denne fase støder vi på en rød tråd, der går igen i alle led i forsyningskæden: betydningen af at forstå niveauet for kundernes efterspørgsel. Det er dog vigtigt at huske, at vi inden for produktion skelner mellem to typer af efterspørgsel:

Uafhængig efterspørgsel:

Denne type efterspørgsel er drevet af slutkundens forbrug, uanset om det drejer sig om færdige produkter eller råvarer. For eksempel bruger en brødproducent mel til at fremstille det endelige produkt, men der kan også være tilfælde, hvor producenten sælger mel direkte til kunderne.

Afhængig efterspørgsel:

Den afhængige efterspørgsel opstår fra de krav, der genereres af efterspørgslen efter det endelige færdige produkt. I praksis betyder det, at når vi har forudsagt efterspørgslen efter det endelige produkt, skal vi omsætte disse data til de nødvendige mængder og tidspunkter for halvfabrikata og råmaterialer. Det sikrer, at vi kan opfylde kundernes behov effektivt.

Den overordnede produktionsplan (MPS)

Master Production Plan (MPS) spiller en afgørende rolle for at opnå operationel ekspertise ved at lette kapacitetsplanlægning på mellemlang sigt for at imødekomme både logistiske (operationelle begrænsninger) og finansielle (økonomiske begrænsninger) krav.

Typisk udvikles MPS’en med en 12-måneders horisont, og der anvendes en ugentlig granularitet for at etablere en tæt tilpasning mellem kommercielle krav og operationelle ressourcer. I perioder med spidsbelastning kan de forventede behov f.eks. overstige produktionskapaciteten. Når producenterne har disse oplysninger på forhånd, kan de undersøge mulighederne for at justere produktionsplanerne proaktivt, hvis det er muligt.

Overvej et praktisk eksempel: Gennem præcise prognoser finder vi ud af, at der er brug for 10 fjernsyn i uge 18. Ved at udnytte disse data og henvise til materialelisten i det medfølgende billede kan vi se tidsrammerne og mængderne af de komponenter, der er nødvendige for at fremstille det endelige produkt.

Lad os starte med prognosen for efterspørgslen efter det færdige produkt. I dette tilfælde ved vi, takket være vores nøjagtige prognoser, at efterspørgslen efter fjernsyn i uge 18 vil være 10 enheder. Baseret på disse data og materialelisterne, som du kan se på billedet nedenfor, kan vi forudse de tider og mængder, der kræves for at producere den endelige artikel.

På den måde ved vi, at der vil være brug for 10 støtter i uge 16, 10 kroppe i uge 12 og 20 knapper i uge 4, hvilket giver os mulighed for at matche kundernes efterspørgsel med drifts-, kapacitets- og forsyningsbehov.

Derfor kan vi konstatere, at der vil være behov for 10 skaller i uge 16, 10 kroppe i uge 12 og 20 knapper i uge 4. Dette niveau af indsigt giver os mulighed for at tilpasse kundeefterspørgslen til de operationelle muligheder og sikre, at kravene til kapacitet og levering opfyldes.

For at sikre sammenhæng og effektivitet er det yderst vigtigt at opnå en høj grad af nøjagtighed i efterspørgselsprognoserne. Denne nødvendighed får driftsafdelingen til at etablere det, der kaldes “frosne perioder”. Frosne perioder er i denne sammenhæng specifikke tidsrammer, hvor det er forbudt for den kommercielle afdeling at introducere nye kampagner eller events: handlinger, der kan lægge yderligere pres på en allerede presset produktionslinje.

Det er afgørende at forstå disse fastfrosne perioder i den bredere kontekst af en årsplan. Disse perioder betyder ikke en direkte aflysning af kampagner eller events, men snarere en lille justering i deres planlægning. Som et resultat kan kampagner eller events blive forskudt med et par uger for at tilpasse sig den overordnede operationelle strategi.

Materialeplanlægning (MRP)

Når MPS er udviklet, er det næste skridt at oprette MRP. Med MRP mener vi planlægning og lagerstyring af en virksomheds efterspørgselsafhængige materialer til produktion af færdige varer. Derfor skal denne “stykliste” gøre det muligt for os at identificere de komponenter og halvfabrikata, som vi har brug for, både i tid og mængde.

Her kan vi skelne mellem 3 forskellige typer af MRP:

MRP 1 eller lagerstyringssystem

Denne MRP tager ikke højde for produktionskapaciteten, deraf navnet uendelig MRP. Denne type MRP er baseret på at omsætte den afhængige efterspørgsel ved at oprette produktionsordrer på råvarer og halvfabrikata.

Det tager højde for både mængde- og tidskrav, men krydsrefererer ikke disse data med produktionskapacitet. For mange virksomheder er dette niveau af MRP tilstrækkeligt, da udfordringen for de fleste organisationer ikke har noget at gøre med produktionskapaciteten. I stedet er deres problem, at de ikke har en robust efterspørgselsplanlægningsproces på plads, hvilket resulterer i produktion af de forkerte varer i de forkerte batchstørrelser.

MRP 2 eller produktionsstyringssystem

Selvom det i princippet ligner MRP1, tager MRP2 eller produktionskontrolsystemer hensyn til produktionskapaciteten.

MRP 3 eller ressourceplanlægningssystem

MRP 3 er det mest komplette system, da det tager højde for den operationelle produktionskapacitet og også de personaleressourcer, der er nødvendige for at gennemføre fremstillingsprocessen. Derfor er kontrollen over produktionsprocessen komplet.

Hvilken MRP er bedst for min virksomhed?

Det er et almindeligt spørgsmål for mange virksomheder. På dette tidspunkt er det værd at overveje din virksomheds produktionskapacitet og kompleksiteten af dens fremstillingsproces.

Med hensyn til produktionskapacitet, som vi nævnte tidligere, tror nogle virksomheder, at de ikke har nok, når deres problem er en direkte konsekvens af efterspørgselsplaner af dårlig kvalitet og ineffektivitet i produktionsprocesserne.

På samme måde vil en virksomhed med relativt enkle produktionsprocesser måske ikke få så meget ud af at implementere MRP 3, når det gælder produktionskompleksitet.

Optimering af sortimentet

Effektiv sortimentsstyring er lige så vigtig i produktions- som i distributions- og detailmiljøer.

Nu er spørgsmålet: “Hvad er det særlige ved sortimentsstyring i fremstillingsindustrien? I bund og grund er udfordringen her, at vi ikke kun styrer færdige produkter, men også halvfabrikata og råmaterialer, der er nødvendige for produktionen.

Så hvilke produkter bør du have på lager? På den ene side skal vi have varer, der giver os mulighed for at være tilstrækkeligt fleksible til at håndtere uforudsete begivenheder, men samtidig skal vi huske på, at investering i lager medfører en alternativomkostning og en risiko for forældelse. Målet er at finde det optimale sortiment, der giver os mulighed for at håndtere markedets udsving, men uden at blive for store.

Så hvilke aspekter skal du tage højde for?

Hold godt øje med volatiliteten i efterspørgslen

Man skal være forsigtig med de referencer, der kan have et pludseligt højdepunkt i efterspørgslen på grund af sæsonudsving eller en uforudset begivenhed, og derefter hurtigt ophører med at have et marked.

Et andet potentielt problem er, at hvis vi har været de første til at introducere et produkt på markedet, og det er blevet meget godt modtaget, er det meget sandsynligt, at konkurrenterne hurtigt vil dukke op og tilbyde en lignende vare med aggressive pristilbud for at stjæle vores kunder.

Optimer situationen for frakoblingspunktet

Hvor man sætter afkoblingspunktet, er af afgørende betydning. At ramme rigtigt vil have direkte indflydelse på graden af succes i sortimentsstyringen og alt det, der følger af den: serviceniveau, kundetilfredshed og virksomhedens omsætning.

Jo længere væk afkoblingspunktet er fra slutkunden, jo større fleksibilitet bør vi have for at undgå forældelse. Det skyldes, at råmaterialer og halvfabrikata ofte deles for at producere forskellige slutprodukter. Et færdigt produkt kan på den anden side ikke længere ændres.

Etablering af et lagerindeks

For at beslutte, om et produkt skal indarbejdes eller bevares i vores lagerbeholdning, kan vi bruge det såkaldte lagerindeks. Dette indeks giver os mulighed for at tildele hvert produkt en værdi baseret på forskellige kriterier, og afhængigt af resultatet beslutter vi, om varen skal være på lager eller ej.

Når det gælder produktionsvirksomheder, har vi brug for 3 lagerindekser; et for hver type produkt. Lad os se lidt mere detaljeret på hver af dem.

Lagerindeks for det færdige produkt

For denne type produkt vil vi måle den tid, det tager at opnå den endelige konvertering, den omsætning, det giver, om der er unikke kunder, og om de vigtigste kunder forbruger dette produkt. Baseret på denne analyse vil vi beslutte, om varen skal styres mod “lager” eller “til ordre”.