Lagerstyring: Optimering og nøglestrategier til at maksimere rentabiliteten

Lagerstyring er en forretningsproces, der har direkte indflydelse på en virksomheds rentabilitet og konkurrenceevne. Nøglen ligger i at opnå en balance mellem at have nok varer på lager til at imødekomme efterspørgslen og at minimere lageromkostningerne og risikoen for forældelse. I denne artikel gennemgår vi, hvad lagerstyring indebærer.

Hvad er lagerstyring?

Lagerstyring er den proces, hvor man overvåger og kontrollerer strømmen af produkter i en virksomhed, fra indkøb til opbevaring og eventuel distribution eller salg. Målet er at opretholde en balance mellem produkttilgængelighed og lageromkostninger.

Effektiv lagerstyring gør det muligt for virksomheder at reagere effektivt på markedets efterspørgsel uden at have for mange varer på lager, hvilket ofte fører til økonomiske og driftsmæssige problemer.

Udfordringer i lagerstyring i dag

Den stigende kompleksitet i forsyningskæderne og kundernes skiftende forventninger har forstærket udfordringerne inden for lagerstyring. Nedenfor er tre af de vigtigste udfordringer, vi står over for i dag.

1. Stigende omkostninger til opbevaring

De stigende omkostninger til lagerplads har sammen med lønudgifterne øget de samlede omkostninger ved at opretholde større lagre for at sikre høj tilgængelighed.

2. Risiko for forældelse

Med de hurtige ændringer i markedstendenser og teknologiske fremskridt øger store lagerbeholdninger risikoen for, at visse produkter bliver forældede.

3. Strengere finansieringsbetingelser

At få adgang til kredit eller finansiering til at dække store varelagre kan være en udfordring for nogle virksomheder og påvirke deres cash flow. Undersøgelser viser, at værdien af varelageret kan udgøre mere end 30 % af en virksomheds aktiver, hvilket understreger vigtigheden af at implementere effektive lagerstyringsprocesser for at reducere de finansielle risici og øge rentabiliteten.

Trin til effektiv lagerstyring

Fra forretningsstrategi til drift

Den første ting, man skal overveje, er, at effektiv lagerstyring begynder med en klar tilpasning til virksomhedens forretningsstrategi. Afhængigt af virksomhedens positionering vil lagerstyringen variere.

Ifølge Treacy og Wiersemas model er der tre overordnede strategiske tilgange:

• Produktlederskab: Kræver konstant innovation og en bred vifte af produkter, hvilket ofte betyder, at man skal have et større lager for at undgå udsolgte varer.
• Operationel ekspertise: Her er der fokus på proceseffektivitet. Målet er at minimere lageromkostningerne og maksimere produktomsætningen.
• Intimitet med kunderne: Prioriteten er at give kunderne præcis det, de har brug for, når de har brug for det, hvilket kan indebære at opretholde et varieret varelager og for enhver pris undgå udsolgte varer.

Ved at identificere, hvilken af disse strategier der dominerer din virksomhed, kan du bedre fokusere dine lagerbeslutninger. Hvis din virksomhed f.eks. er specialiseret i operationel ekspertise, vil din udfordring være at minimere lagerbeholdningen, hvorimod en virksomhed, der udmærker sig ved kundeintimitet, skal være særlig opmærksom på at forhindre udsolgte varer.

Produktklassificering: ABC-metoden

En af de vigtigste taktikker inden for lagerstyring er ABC-klassifikationen, som er baseret på Paretos princip, der siger, at 20 % af produkterne genererer 80 % af omsætningen.

Det betyder, at de mest værdifulde produkter for virksomheden skal have større opmærksomhed og kontrol, mens de, der har mindre indflydelse, kan styres mere enkelt.

• Kategori A: Produkter med høj omsætning eller høj værdi, som genererer størstedelen af overskuddet.
• Kategori B: Produkter, der har moderat indflydelse på salg eller marginer, og som kræver overvågning på mellemniveau.
• Kategori C: Varer med lav omsætning eller lav værdi, som kræver minimal håndtering, ideelt set fuldt automatiseret.

Denne tilgang hjælper virksomheder med at prioritere ressourcer på de mest rentable produkter og undgå at spilde tid og kræfter på dem, der tilfører mindre værdi.

Styring og kontrol af produktlivscyklus

Styring af produktsortimentet er et af de mest komplekse områder inden for lagerstyring. Virksomheder skal afgøre, hvilke produkter de skal have på lager, hvornår de skal introducere nye, og hvornår de skal udfase dem, der ikke længere er rentable. Denne opgave forenkles med værktøjer som sortimentsmatricer, der hjælper med at træffe mere rationelle og mindre følelsesladede beslutninger om produktporteføljestyring.

Derudover er det vigtigt at kontrollere produktets livscyklus for at forhindre ophobning af lagre, der i sidste ende kan blive forældede. De fleste produkter gennemgår forskellige faser: introduktion, vækst, modenhed og tilbagegang. Lagerbeholdningen skal justeres i henhold til produktets livsfase. De største risici for forældelse opstår i begyndelsen og slutningen af livscyklussen, hvor efterspørgslen er mest usikker.

En af de mest effektive metoder til at beslutte, om man skal have et produkt på lager, er at bruge et aktieindeks som det, der er vist nedenfor:

Definition af sikkerhedslager: Hvornår og hvor meget man skal bestille

Sikkerhedslager er en ekstra reserve af produkter, der opbevares for at dække uforudsete omstændigheder, som f.eks. en pludselig stigning i efterspørgslen eller leveringsforsinkelser fra leverandøren. At beslutte, hvornår og hvor meget der skal bestilles, er en af de vigtigste beslutninger i lagerstyring.

Beregning af sikkerhedslager bør baseres på faktorer som f.eks:

• Serviceniveau: Dette afspejler den procentdel af gange, hvor en virksomhed kan opfylde en ordre.
• Fejl i efterspørgselsprognoser: Unøjagtigheden i efterspørgselsprognoserne påvirker direkte de nødvendige lagerniveauer for at undgå udsolgte varer.
• Leveringssikkerhed: At tage højde for variationer i leveringstider er afgørende for at undgå overraskelser. Leveringssikkerhed er faktisk mere kritisk end nøjagtigheden af efterspørgselsprognoser.

Economic Order Quantity (EOQ)

Economic Order Quantity (EOQ) er en matematisk metode, der hjælper virksomheder med at bestemme den optimale mængde produkter, der skal bestilles. EOQ har til formål at afbalancere bestillingsomkostninger med lageromkostninger og minimere de samlede lagerrelaterede udgifter.

Undtagelseshåndtering og automatiseret beslutningstagning

Når lagerets kompleksitet vokser, og produktsortimentet udvides, er det afgørende at implementere værktøjer til håndtering af undtagelser. Disse værktøjer giver dig mulighed for at fokusere på de mest kritiske produkter, mens mindre vigtige varer kan håndteres automatisk af software.

Undtagelseshåndtering gør det muligt for lagerteams at bruge deres tid og ressourcer på at løse problemer, der virkelig påvirker rentabiliteten, og overlade det til automatiserede systemer at håndtere mindre vigtige produkter.

Vigtige KPI’er i lagerstyring

I lagerstyring er det vigtigt at måle performance for at identificere områder, der kan forbedres, og sikre, at lagerdriften er effektiv og rentabel. Denne præstation måles gennem KPI’er (Key Performance Indicators).

Lad os gennemgå nogle af de vigtigste KPI’er inden for lagerstyring:

Omsætning på lageret

Lageromsætningen måler, hvor mange gange det samlede lager er blevet solgt eller brugt i løbet af en given periode. En høj omsætning indikerer normalt, at produkterne sælges hurtigt, mens en lav omsætning kan tyde på dårlig ledelse, der potentielt kan føre til forældede produkter.

Serviceniveau

Serviceniveauet angiver, hvor stor en procentdel af ordrerne en virksomhed kan opfylde ud fra sit tilgængelige lager uden at være afhængig af nødbestillinger. Et højt serviceniveau betyder, at virksomheden har den rette mængde lager til at imødekomme kundernes efterspørgsel.

Forældelsesgrad

Denne KPI afspejler den procentdel af lagerbeholdningen, der bliver forældet og ikke kan sælges. En stigende forældelsesrate kan indikere dårlig planlægning eller manglende overensstemmelse mellem lagerniveauer og markedets efterspørgsel.

Genopfyldningstid eller gennemløbstid

Lead time måler den tid, der går, fra en ordre afgives til en leverandør, til produkterne ankommer til lageret. At reducere denne tid er afgørende for at forbedre driftseffektiviteten og reducere det nødvendige sikkerhedslager.

Lagerstyring på tværs af forskellige sektorer

Lagerstyring varierer betydeligt afhængigt af branchen. Hver sektor har sine egne udfordringer og nuancer, der former, hvordan de styrer deres varelagre.

Nedenfor undersøger vi, hvordan tilgange til lagerstyring er forskellige på tværs af produktion, distribution, detailhandel og e-handel.

Lagerstyring i produktionen

Lagerstyring i produktionen fokuserer primært på at afbalancere tilgængeligheden af råmaterialer med effektiv produktion.

De vigtigste aspekter af denne sektor omfatter:

• Styring af komponenter: Nogle materialer eller komponenter kan være dyre eller vanskelige at skaffe, hvilket gør det afgørende at opretholde optimale sikkerhedslagerniveauer for at forhindre produktionsstop.
• Intern logistik og kvalitetskontrol: I modsætning til andre sektorer kræver produktion, at man integrerer lagerstyring med intern logistik for at sikre, at materialer og komponenter flyder gnidningsløst gennem produktionslinjerne.
• Komplekse efterspørgselsprognoser: Det er vigtigt at kunne forudsige efterspørgslen, ikke kun for slutprodukterne, men også for de materialer, der skal bruges til at producere dem.

Lagerstyring i distribution

I distributionssektoren er den primære udfordring at håndtere store mængder produkter, der bevæger sig mellem forskellige punkter i forsyningskæden, fra producenter til detailhandlere.

De vigtigste aspekter af denne sektor omfatter:

• Optimering af lageret: Distributører håndterer ofte store lagermængder, hvilket gør optimering af lagerplads afgørende. Systemer som Warehouse Management Systems (WMS) hjælper med effektivt at styre modtagelse, opbevaring og forsendelse af produkter.
• Flere lokationer: Distributører opererer typisk med flere logistikcentre. Koordinering mellem disse lagre er afgørende for at sikre, at produkterne er tilgængelige, når og hvor der er brug for dem, hvilket indebærer kompleks lagerstyring på flere lokationer.
• Overholdelse af leveringsfrister: Distributionssektoren er stærkt afhængig af at overholde aftalte leveringstider. For at opnå dette skal lageret være strategisk placeret i distributionscentre tæt på slutkunderne.

Lagerstyring i detailhandlen

Detailsektoren står over for udfordringer med lagerstyring på grund af den høje omsætning af produkter og behovet for at imødekomme kundernes efterspørgsel med det samme.

De vigtigste faktorer i denne sektor omfatter:

• Lagerstyring i butikken vs. på lageret: I detailhandlen er lagerbeholdningen delt mellem centrallagre og fysiske butikker. Det er vigtigt at sikre, at produkterne er tilgængelige på de rigtige salgssteder for at undgå lagermangel i butikkerne og for at optimere lagerpladsen.
• Høj produktomsætning: Detailhandlen er kendetegnet ved en høj omsætning af produkter, hvilket betyder, at lageret skal styres hurtigt for at undgå lageropbygning og forældelse. Det er især vigtigt i sektorer som mode eller teknologi, hvor trends ændrer sig hurtigt.
• Prognose af sæsonbestemt efterspørgsel: Detailsalget svinger betydeligt i forhold til sæsonen (f.eks. i ferier eller udsalgsperioder). Effektiv lagerstyring i detailhandlen skal være fleksibel og kunne tilpasses disse ændringer for at forhindre udsolgte eller overfyldte lagre.
• Håndtering af returvarer: Reverse logistics er en stor udfordring i detailhandlen, især med den voksende popularitet af e-handel. Effektiv håndtering af returvarer er afgørende for at minimere tab og optimere lagerpladsen.

Målet med lagerstyring: Optimering af driften

I sidste ende er målet med lagerstyring at optimere driften og øge effektiviteten. Det reducerer de omkostninger, der er forbundet med at opbevare, bestille og distribuere produkter. For eksempel er det almindeligt, at virksomheder opretholder ordremængder, der ikke er blevet gennemgået i årevis, hvilket kan føre til overlager eller udsolgt, afhængigt af timingen.

Implementering af et effektivt lagerstyringssystem giver flere fordele for virksomheder:

• Reduktion af omkostninger: Både lager- og driftsomkostninger kan reduceres betydeligt.
• Forbedret cash flow: Bedre lagerstyring frigør kapital, som kan bruges på andre områder af virksomheden.
• Kundetilfredshed: Effektiv styring sikrer, at lageret altid er tilgængeligt, når kunden har brug for det, hvilket forbedrer deres oplevelse.
• Konkurrencefordel: I et globalt konkurrencepræget miljø kan effektiv lagerstyring blive en vigtig fordel i forhold til konkurrenterne.

Udfordringen er at finde den rette balance mellem lageromkostninger og bestillingsomkostninger. Omdefinering af ordremængder ved hjælp af metoder som Economic Order Quantity (EOQ) kan føre til betydelige besparelser. Derudover giver integration af systemer mulighed for procesautomatisering og konstant overvågning af omkostninger og lagerniveauer.