Allokering af lagerbeholdning: Hvordan kan detailhandlere finde den perfekte balance?

Regler for lagerallokering: Hvilke parametre skal være på plads?

Alle virksomheder er forskellige. Derfor skal parametrene for en effektiv lagerallokering opbygges ud fra de særlige forhold, der gør sig gældende i den pågældende virksomhed. I miljøer, hvor efterspørgslen er stabil og let at forudsige, kan det for eksempel være den bedste måde at minimere omkostningerne i forsyningskæden på at allokere hele lageret.

Men i f.eks. modemiljøer, hvor efterspørgslen pr. lokation er meget usikker, kan det være en risikabel beslutning at allokere 100% af den tilgængelige lagerbeholdning på dag ét. I stedet kan det være fornuftigt at allokere 50% af det tilgængelige lager til butikkerne i første omgang og derefter allokere resten til de lokationer, der klarer sig bedst længere nede ad linjen. Derfor skal reglerne for lagerallokering afspejle dette.

Når man fastlægger regler for lagerallokering, kan det være en god idé for virksomhedsledere at overveje:

• Risikoen for lagerudslip vs. risikoen for spild
• Nem og hurtig distribution af lagervarer fra DC til butikker
• Tilgængelig lagerplads ved DC
• Tilgængelig hyldeplads i butikken
• Omkostninger til omfordeling af lager
• Niveau af tilgængelig lagerbeholdning

Hvordan kan du undgå faldgruberne ved dårlig lagerstyring?

De faktorer og prioriteter, der ligger til grund for en lagerbeslutning, er forskellige fra detailhandler til detailhandler. Men der er en række principper, som alle virksomhedsledere bør overveje for at sikre, at lagerallokeringen både opfylder kundernes krav og skaber værdi for virksomheden.

1. Få den rigtige fordeling første gang hver gang

For mange detailhandlere giver den indledende allokering den største hovedpine. Det er ikke overraskende, da en af de mest almindelige undgåelige årsager til forældelse og spild er en dårlig indledende lagerallokering. Når man ruller et produkt ud i butikkerne, er det fristende at allokere hele lagerbeholdningen fra dag ét. Men der er ingen grund til at allokere produkter til en butik, hvor det er usandsynligt, at de vil blive solgt.

Tag for eksempel lagerallokeringen af damesko. Efterspørgslen vil altid være større efter sko i størrelse 6, og derfor giver det mening at fordele dem til butikkerne.

Men hvad med ekstremt store eller små størrelser? Efterspørgslen efter disse i en bestemt butik vil sandsynligvis være langt lavere, og derfor er risikoen for overskud og forældelse langt højere. Derfor giver det mening at centralisere tildelingen af ekstreme størrelser og imødekomme efterspørgslen via webshoppen eller skubbe ud til butikkerne, når det er nødvendigt.

2. Præsentation er alt

Når det gælder den første allokering, er mindre mere. Der er dog altid en minimumsgrænse for, hvor meget lager der skal allokeres til butikkerne i første omgang. Målet bør være at sikre, at butikkerne har en tilstrækkelig mængde præsentationslager til at lancere et nyt produkt i butikken og til at dække efterspørgslen, indtil lageret kan genopfyldes.

Der er stadig en risiko for, at præsentationslageret er for stort, og da præsentationslageret typisk er styret af det eksisterende planogram, er det vigtigt, at supply chain-teams er godt afstemt med visual merchandising-teamet for at minimere risikoen for overskud og forældelse.

3. Få automatiseret lagerstyring til at arbejde for dig

Som fremhævet ovenfor er det ikke tilrådeligt at allokere hele lagerbeholdningen med det samme. I stedet bør detailhandlerne forlade sig på deres lagerprocesser for regelmæssigt at fylde lagerbeholdningen op i butikken. Når det gælder lagerbeholdningen, erdet vigtigt, at forhandlerne sikrer, at de rigtige varer, størrelser og farver er på lager på det rigtige sted. Når alt kommer til alt, vil kunderne ikke have andet valg end at kigge andre steder hen, hvis der ikke er et ensartet niveau af tilgængelighed i hele salgsvinduet.

Desuden kræver genopfyldning i detailmiljøer omhyggelig timing. Hvis varerne fyldes op for tidligt, kan det resultere i et overskud ét sted, mens et andet sted mangler varer længere nede i rækken. På samme måde kan varer, der fyldes op for sent på sæsonen, risikere ikke at blive solgt i tide og dermed resultere i unødvendige prisnedsættelser. En effektiv genopfyldningsstrategi opnår den perfekte balance mellem at undgå lagerudslip, minimere overskud og opnå høj kundetilfredshed.

Strategier for effektiv lagerallokering

Vigtigheden af lagerallokering ligger i at finde den rette balance mellem kundetilfredshed og økonomisk effektivitet.

Hvis du allokerer for meget lager til en bestemt kanal, risikerer du overskydende lager og alle de omkostninger, der er forbundet med det. For eksempel lageromkostninger, udgifter til ekstra lagerkapacitet og risikoen for forældelse. På den anden side, hvis du har for lidt på lager, kan det gå ud over tilgængeligheden, hvilket fører til tabt salg og utilfredse kunder.

For at opnå denne balance har du brug for en dynamisk allokeringsstrategi, der tilpasser sig udsving i efterspørgslen på salgsstederne.

Nedenfor er 5 af de mest effektive allokeringsstrategier:

1. Universelle tildelingsregler

Det er den enkleste, og måske også den mindst effektive, metode. Kun de vigtigste varer får en differentieret tildeling til butikkerne, afhængigt af hvor de skaber mest værdi, og hvor der er mest brug for dem. Resten af SKU’erne fordeles ligeligt til hver lokation.

En så simpel strategi er naturligvis ikke effektiv og medfører, at butikkerne forsynes med de forkerte mængder af varer.

2. Differentieret tildeling

Denne strategi indebærer at gruppere butikkerne efter vigtighed, hvilket resulterer i grupperne “A”, “B” og “C”. De vigtigste, “A”, er dem, der sælger mest. Mens “C”-butikkerne er dem, der sælger mindst.

Det kan være et problem, for hvis en C-butik forbedrer sin performance, vil den ikke kunne sælge mere, fordi den simpelthen ikke har nok på lager. Desuden tager denne metode ikke højde for, at en bestemt vare kan sælges mere effektivt i en “C”-butik end i en “A”-butik.

3. Tildeling af butiksgrupper

Som i den foregående strategi er butikkerne grupperet. Men i stedet for efter salg er de grupperet efter format.

Butiksklyngedannelse er en mere raffineret tilgang end niveauinddeling. Detailhandlere tildeler produkter til butikker med fælles karakteristika. For eksempel kan formatgruppering omfatte flagskibslokationer, outlets og popups.

Men måske foretrækker du at gruppere dem efter geografisk placering og behandle butikker i syd og nord forskelligt. Men hvad nu, hvis en flagskibsbutik i nord har mere til fælles med lokale outlets end en tilsvarende flagskibsbutik i syd og omvendt?

Som du kan se, er problemet her, at det ofte er svært at definere en butik ud fra en enkelt karakteristik.

4. Demografisk baseret fordeling

Denne strategi kan give mening i specifikke tilfælde, hvor den demografiske sammensætning af et butiksmiljø er meget speciel. Hvis der f.eks. er tale om en tøjbutik, der ligger i nærheden af en universitetscampus, kan det være fornuftigt at allokere flere hættetrøjer og sportstøj for at imødekomme den typiske kundes krav.

5. Efterspørgselsdrevet allokering

Dette er ofte den mest effektive allokeringsstrategi, da den er baseret på efterspørgselsprognosen for hvert salgssted. Hvis prognosen er korrekt, og driften fungerer korrekt, er resultatet, at lageret fordeles hensigtsmæssigt mellem alle butikkerne, så man opnår det ønskede serviceniveau, men uden overskydende lagerbeholdning.

Men denne strategi er også den mest komplicerede og komplekse, og for at udføre den effektivt er det klogt at have støtte fra specifik teknologi.

Allokering af lagerbeholdning i et multikanal-miljø

Indtil videre har vi talt om lagerallokeringsstrategier i forbindelse med et traditionelt detailmiljø, hvor alt salg foregår i en fysisk butik. Men virkeligheden i dag er mere kompleks. Med flere salgskanaler end nogensinde før bør vi også overveje, hvordan din tilgang til lagerallokering skal tilpasses for at understøtte et multikanal-miljø.

Nuancer af lagerallokering i e-handel

Nogle af de specifikke udfordringer ved lagerallokering i forbindelse med salg via onlinekanaler omfatter:

Bredere sortimenter

Typisk giver onlinekanaler mulighed for et langt bredere sortiment sammenlignet med en fysisk butik. Derfor skal produktallokeringen ske under hensyntagen til det omfattende katalog i onlinebutikken. Af denne grund centraliserer e-handelsvirksomheder, især pure players, ofte lageret i et af to store distributionscentre.

Differentierede strategier pr. kanal

En forhandler kan sælge sine produkter på internettet gennem flere kanaler, deres egen hjemmeside, tredjeparts markedspladser og/eller direkte via sociale netværk for blot at nævne nogle få. Hver kanal kan have sine egne særtræk. For eksempel er det muligt, at det ønskede serviceniveau er højere for din egen hjemmeside sammenlignet med en tredjepartsbutik. Derfor bør allokeringsstrategien justeres i overensstemmelse hermed.

Geografisk forskelligartet kundebase

Den geografiske rækkevidde er meget større og kan betyde, at du betjener kunder på regionalt, nationalt eller endda internationalt niveau. Det kan betyde, at du er nødt til at indrette dit netværk derefter for at kunne opfylde kundeordrer fra fjerntliggende steder.

Afkast

Returneringer i e-handel er hyppige, og det skal man tage højde for, da der skal bruges plads på lageret til at modtage og håndtere dem.

Nuancer af lagerallokering til Click and Collect-operationer

Hybridmodellen for Click and Collect kombinerer onlinekøb med afhentning i butikken. Den har uundgåeligt nogle særlige kendetegn:

Decentraliseret lagerbeholdning

I modsætning til ren e-handel, hvor lageret er centraliseret, kan det ved Click and Collect være nødvendigt at have en vis mængde lager på stedet. Desuden kan det være nødvendigt at reservere plads i butikken til at behandle denne type ordrer.

Ressourcekrævende

Udførelsen af Click and Collect-ordrer kræver en effektiv proces for at sikre en god kundeoplevelse. Når man allokerer lagerbeholdningen, bør man overveje begrænsningerne i forhold til personale, lagerplads og ressourcer.

Integration fra start til slut

Sømløs integration mellem onlinebestillingsplatformen og butikkens kassesystem er afgørende for nøjagtig Click and Collect-lagerallokering.

Afsluttende tanker om lagerallokering

I det nuværende detailhandelsklima må detailhandlerne gribe enhver mulighed for at forbedre avancerne. Som en af hovedårsagerne til overskud og spild vil en optimering af lagerallokeringsprocesserne uden tvivl hjælpe detailhandlerne med at minimere undgåelige omkostninger.

Ved at rationalisere beslutningsprocessen vil detailhandlerne også drage fordel af det øgede salg, der er resultatet af at opnå højere tilgængelighedsniveauer i hele kæden.

Hvilke skridt har du taget for at optimere din tilgang til allokering? Hvilken indvirkning har det haft på din virksomhed?