Hurtigere adgang til data og kort leadtime
Da Slim4 blev implementeret i slutningen af 2015, blev dele af Kvik’s it-infrastruktur bedre rustet til at kunne understøtte den daglige drift. Beslutningen om at investere i Slim4 var en del af en strategi, hvis overordnede formål var at forblive de markedsførende inden for køkkendesigns. Et af midlerne var at forenkle de allerede eksisterende processer for derved at reducere omkostningerne. “Slim4 er en let og tilgængelig løsning at arbejde med. Den bliver fodret med relevant data, som vi har i vores ERP-system . Udover vores ERP system har vi integreret til vores LS Retail kassesystem, som er det program, vores butikker arbejder i. Data fra LS Retail systemet kommer også ind i vores ERP, men blot senere end vi kan se det i Slim4. Så allerede der er vi kommet langt.”, udtaler Anne-Dorthe Ildvad.
Ved at automatisere lageret har systemet sparet Kvik tid på bl.a. indkøbsprocesserne og dermed frigjort kapacitet til brug andre steder. Især over for kunderne har vi kunnet mærke, hvordan Slim4 har hjulpet forretningen: “Vi har en ekstrem kort lead time, hvilket betyder, at fra vores butikker har deadline, til at varerne er ude af døren, går der maks. 2-3 dage. Slim4 har gjort os endnu mere effektive og sikrer bl.a., at varerne bliver effektivt brugt hos os, fordi vi ikke har dem til at ligge på lageret i så lang tid”, udtaler Anne-Dorthe Ildsvad.