Hvad er det digitale produktpas?

En af de mest almindelige kritikpunkter mod Den Europæiske Union (EU) er dens overdrevent bureaukratiske struktur og overdrevne iver, når det kommer til regulering. Uden at gå ind på, om disse “beskyldninger” er berettigede, er faktum, at der på mellemlang sigt vil træde en ny regulering i kraft: det digitale produktpas (DPP).

Med denne foranstaltning søger EU at fremme gennemsigtighed og bæredygtighed i forsyningskæderne ved at give både virksomheder og forbrugere adgang til detaljerede oplysninger om forskellige aspekter af produkterne, hovedsageligt med hensyn til deres miljøpåvirkning.

Hvad er det digitale produktpas?

Et produkts digitale pas er i det væsentlige et “digitalt identitetskort”, der ledsager hvert produkt, hver komponent eller hvert materiale, der markedsføres i EU. Ved hjælp af et datamedie såsom en QR-kode, stregkode eller elektronisk mærke lagrer dette system data om produktets oprindelse, dets materialer og fremstillingsprocesser, dets anvendelse og vedligeholdelse samt hvordan det skal håndteres, når det er udtjent (reparation, genanvendelse eller bortskaffelse).

Normalt er DPP-oplysningerne tilgængelige ved at scanne identifikatoren (f.eks. med en smartphone), hvilket gør det muligt at se produktets historie og egenskaber.

EU’s mål og lovgivningsmæssige rammer

Det digitale produktpas blev oprettet i forbindelse med den europæiske grønne pagt og EU’s strategi for cirkulær økonomi, som har til formål at opnå klimaneutralitet inden 2050. Den relevante lovgivning – forordning (EU) 2024/1781 om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (ESPR) – fastsætter, at et digitalt pas vil være obligatorisk for de fleste produkter, der markedsføres i EU.

Hvilke oplysninger indeholder et digitalt produktpas?

Det nøjagtige indhold af det digitale produktpas afhænger af produktkategorien, da de specifikke relevante data varierer afhængigt af sektoren (f.eks. skal batterier angive deres kemiske sammensætning og genanvendelighed, mens tøj skal angive detaljer om materialer og produktionsprocesser). EU har dog fastsat minimumsinformationskrav, som stort set alle digitale produktpas skal opfylde. Generelt vil et digitalt produktpas indeholde:

1. Produktidentifikation og oprindelse

En unik identifikator (produktkode, GTIN osv.) knyttet til det digitale pas sammen med producentens eller importørens oplysninger samt dato og sted for fremstilling. Dette sikrer, at hver vare entydigt kan knyttes til den tilhørende “digitale fil”. I den aktuelle situation, hvor restriktioner for køb af produkter fra visse lande er almindelige, kan dette være særligt relevant.

2. Sammensætning og materialer

Detaljer om produktets sammensætning, herunder listen over materialer, komponenter og deres proportioner, oprindelsen af de anvendte råmaterialer, tilstedeværelsen af begrænsede farlige stoffer og procentdelen af genanvendt indhold, det indeholder. Disse oplysninger er afgørende for vurderingen af produktets bæredygtighed.

3. Miljøaftryk

Indikatorer for miljøpræstation, såsom produktets CO2-aftryk (emissioner genereret under fremstillingen og livscyklussen), dets energieffektivitet, vandforbrug i produktionen og endda miljøproduktdeklarationer eller lignende.

4. Holdbarhed og reparerbarhed

Oplysninger om produktets forventede levetid, dets modstandsdygtighed og holdbarhed samt detaljer, der letter vedligeholdelsen. Det vil f.eks. omfatte instruktioner til korrekt brug, reparations- og plejevejledninger, tilgængelighed af reservedele og demonteringsvejledninger til reparation. Alt dette har til formål at forlænge produktets levetid og forhindre for tidlig forældelse.

5. Levetidens afslutning og genanvendelse

Vejledning til brugeren eller affaldshåndtereren om, hvordan produktet bortskaffes eller genanvendes korrekt, når det ikke længere kan bruges. Dette omfatter genanvendelsesinstruktioner, muligheder for genbrug eller renovering samt oplysninger om genvinding af værdifulde materialer i produktet. Dette afsnit har til formål at lukke kredsløbet ved at sikre, at produkterne ikke ender på lossepladser, men i stedet vender tilbage til produktionskæden.

6. Overholdelse af lovgivning og certificeringer

Data, der viser, at produktet overholder alle regler og standarder. For eksempel henvisninger til opnåede sikkerheds- eller bæredygtighedscertificeringer, resultater af obligatoriske test og overholdelse af specifikke EU-krav til den pågældende produkttype osv. Dette giver myndigheder og forbrugere mulighed for øjeblikkeligt at kontrollere produktets lovmæssige overensstemmelse og dets legitimitet.

Prioriterede sektorer og tidsplan for gennemførelse

I betragtning af denne forordnings ambitioner vil gennemførelsen af DPP ske gradvist. EU har fastlagt prioriteter for de enkelte sektorer på baggrund af hver industris miljøpåvirkning og potentiale for cirkulær økonomi. De første sektorer, der vil blive omfattet, er dem med det største økologiske fodaftryk eller affaldsmængde, såsom batterier, elektronisk udstyr, tekstiler og fodtøj.

Den nuværende tidsplan er som følger:

• Økodesignforordningen, som er den europæiske forordning, der indfører det digitale produktpas, trådte i kraft i juli 2024 og banede vejen for udviklingen af produktspecifikke standarder i 2025-2026.
• I februar 2027 træder kravet om digitalt pas i kraft for industrielle, bil- og bærbare batterier, der markedsføres.
• I løbet af 2027 forventes den første bølge af obligatoriske DPP’er for sektorer som tekstiler/mode, forbrugerelektronik, dæk, rengøringsmidler osv., når de tilsvarende delegerede retsakter er godkendt.
• Efterfølgende, mellem 2028 og 2030, vil paskravet blive udvidet til flere sektorer, muligvis herunder brancher som emballage og plast, kemikalier, maskiner, møbler, madrasser og andre forbrugsgoder.

Det skal bemærkes, at nogle sektorer i første omgang vil være undtaget, f.eks. vil fødevarer og lægemidler ikke være omfattet af DPP. Dette skyldes, at der allerede findes specifikke sporbarhedsregler i disse sektorer. Næsten alle andre produktgrupper vil dog skulle overholde den nye forordning.

Indvirkning på forsyningskædeadministration

I praksis bør det digitale produktpas have indflydelse på forsyningskædeadministrationen ved at gøre oplysninger om hvert trin og hver komponent i produktet mere tilgængelige. Hvis der f.eks. opstår en fejl i et bestemt parti produkter, vil det digitale pas gøre det muligt hurtigt at finde kilden til problemet (et bestemt materiale, en bestemt leverandør, en bestemt fremstillingsproces) og fremskynde tilbagekaldelser eller korrektioner.

Tilsvarende kan en producent øjeblikkeligt verificere certificeringerne og den bæredygtige oprindelse af de råvarer, der leveres af dens leverandører, hvilket fremmer gennemsigtigheden i hele processen.

Det ønskede resultat er en mere gennemsigtig forsyningskæde, hvor alle aktører har adgang til ensartede og verificerbare produktoplysninger.

Udfordringer ved implementering af det digitale produktpas

På grund af sin ambition og omfang vil implementeringen af DPP medføre betydelige udfordringer.

Øget arbejdsbyrde

Indsamling og opdatering af data vil medføre en ekstra arbejdsbyrde for virksomhederne, hvilket vil have særlig stor indflydelse på mindre virksomheder. For at overholde reglerne vil virksomhederne være nødt til at investere i teknologi og tilpasse deres interne informationsstyringsprocesser. Det vil også kræve, at der etableres procedurer for indsamling af oplysninger fra flere kilder i hele kæden (råvareleverandører, komponentproducenter osv.), hvilket kan være kompliceret, hvis en virksomhed ikke er digitaliseret.

Datakompatibilitet

En anden udfordring er at sikre datakompatibilitet og -kvalitet. For at DPP kan fungere på tværs af sektorer, skal informationerne følge fælles standarder og kunne fortolkes korrekt af alle systemer.

Forskelle mellem pas fra forskellige sektorer

Hvis forskellige sektorer udvikler pas med meget forskellige krav, kan leverandører af råvarer eller komponenter, der betjener flere brancher, blive overbelastet med arbejde for at overholde flere formater. Det er derfor vigtigt at gå i retning af ensartede, åbne og maskinlæsbare formater for at undgå fragmentering, der ville være til skade for hovedmålet. Beskyttelsen af fortrolige data er også et andet problem.

International kontekst

Mange af de centrale aktører på den globale scene er forpligtet til at bevæge sig mod globale bæredygtighedsmål i et meget langsommere tempo – for eksempel er den allerede godkendte forordning om forbud mod salg af biler med forbrændingsmotor inden 2035 i EU bredt kritiseret – mens lederne af nogle stater direkte bestrider klimaforandringernes realitet. I denne sammenhæng kan initiativer, der søger at opnå miljømæssig ansvarlighed gennem obligatorisk lovgivning, støde på større vanskeligheder med at vinde accept.

Hvordan man forbereder sig: anbefalinger til virksomheder

Denne nye forordning udgør en udfordring for den private sektor, især for mindre virksomheder, der ikke har en veludviklet compliance-afdeling. Her er nogle generelle anbefalinger til en vellykket implementering af projektet med digitale produktpas.

Vurder og digitaliser tilgængelige data

Gør status over de produktoplysninger, du allerede har (tekniske datablade, sammensætninger, certifikater, CO2-aftryksdata osv.), og identificer eventuelle informationsmangler, der skal udfyldes. Det er vigtigt at begynde at digitalisere alle relevante data, der kun er tilgængelige på papir eller i ikke-forbundne systemer, så oplysningerne kan integreres i DPP i et struktureret elektronisk format.

Implementer et PIM-system eller andre datastyringsværktøjer

Et produktinformationssystem (PIM) eller en anden lignende platform kan centralisere alle oplysninger og sikre, at de er opdaterede og konsistente. Disse værktøjer gør det nemt at udfylde felterne i det digitale pas automatisk og opdatere ændringer (f.eks. hvis en leverandør eller sammensætning ændres).

Samarbejd med leverandører og partnere i forsyningskæden

Fuld sporbarhed kan kun opnås, hvis alle led i kæden bidrager med deres andel af data. Det tilrådes at kommunikere med nøgleleverandører for at informere dem om fremtidige krav og koordinere, hvordan de vil udveksle de nødvendige oplysninger. Ved at indgå aftaler om datadeling eller integrere systemer med leverandører kan man sikre, at oplysninger om oprindelse, materialer og certificeringer for hver komponent er tilgængelige, når tiden kommer.

Invester i identifikations- og dataindsamlingsteknologier

Forbered dig på at mærke produkter med QR-koder, RFID-tags eller andre teknologier, der er knyttet til DPP. Vurder også brugen af sensorer eller sporingssystemer, der automatiserer indsamlingen af visse data (f.eks. energiforbrugsmålere i produktionen til beregning af CO2-aftryk). Tidlig implementering af disse teknologier vil gøre overgangen mere smidig.

Vedtag data- og interoperabilitetsstandarder

Tilpas dig internationale standarder for kodning og deling af information (f.eks. ISO-standarder). Dette vil sikre, at produktpasset er kompatibelt med kunde- og regeringssystemer. Deltagelse i sektorspecifikke initiativer eller DPP-pilotprojekter kan også hjælpe med at identificere sektorspecifikke bedste praksis.

Udpeg ansvarlige parter og planlæg internt

Udpeg et DPP-team eller en DPP-manager i virksomheden til at lede disse tiltag. Dette team skal udarbejde en handlingsplan med klare mål, KPI’er og frister, der er afstemt med EU’s frister. Forberedelsen kan omfatte intern uddannelse i DPP, pilotforsøg på nogle produkter og integration af den nye dataindsamling i de daglige processer (f.eks. indarbejdelse af udfyldelse af digitalt pas i produktudviklingscyklussen).

Ved at følge disse retningslinjer kan virksomhederne sikre en mere smidig overgang til den nye model. Desuden giver forberedelse på forhånd mulighed for at finpudse processer og systemer med tilstrækkelig tid og indhente feedback fra de relevante myndigheder, inden overholdelse bliver obligatorisk.

Konklusion

For ti år siden underskrev 96 lande Paris-aftalen. Det var en virkelig global aftale om at fremme kampen mod klimaforandringer. I dag er tidsånden en helt anden, og ikke mange stater er villige til at træffe miljøforanstaltninger med stor indvirkning, hvis det betyder, at de må ofre en del af deres økonomiske udvikling.

Hvis det europæiske digitale pas skulle til afstemning i Europa-Parlamentet i dag – med den nuværende sammensætning af politiske grupper – ville det være meget vanskeligt at få det vedtaget. Faktum er imidlertid, at loven allerede er blevet godkendt, og det eneste, der mangler, er at indføre og implementere den. Vi må se, om der i den nuværende situation er tilstrækkelig politisk vilje til at gøre dette, og om de frister, der er fastsat på papiret, overholdes.