Pandemilignende tilstande fejede endnu en gang hen over den iberiske halvø ved middagstid og om eftermiddagen den 28. april. Strømsvigtet og den manglende mulighed at kommunikere via internettet førte til anakronistiske billeder. Grupper af mennesker omringede batteridrevne transistorer i et forsøg på at få information om, hvad der foregik, hvilket skabte billeder, der mindede om en undtagelsestilstand.

Ligesom i de tidlige dage af COVID drev usikkerheden igen mange mennesker til supermarkeder og nærbutikker. Hvis toiletpapir var den vigtigste genstand for begær i pandemiens indledende fase, var det denne gang batterier, radioer og stearinlys, der var i centrum.

Konsekvenserne af dette historiske strømsvigt var meget forskellige afhængigt af den enkelte persons situation. De, der arbejdede hjemmefra, oplevede ikke strømafbrydelsen på samme måde som dem, der var fanget i timevis i et tog eller i en elevator. Men det faktum, at den mest akutte fase af krisen varede mindre end 12 timer, betød, at den samlede indvirkning på den almindelige befolkning var begrænset.

 

Økonomiske konsekvenser af strømafbrydelsen

Den massive strømafbrydelse satte en brat stopper for den økonomiske aktivitet i Spanien og Portugal i store dele af den 28. april. Butikker lukkede, fabrikker gik i stå, og kontorer blev evakueret, hvilket alt sammen var almindelige scener under strømafbrydelsen. Selv om den direkte indvirkning på BNP er betydelig, forventes den at være en engangsforeteelse. I Spanien anslog arbejdsgiverforeningen CEOE tab svarende til 0,1 % af BNP (ca.€ 1,6 mia.) på den første dag.

På den anden side vurderede økonomi-, handels- og erhvervsministeriet, at strømsvigtet betød et fald på 55 % i betalingssystemerne, primært kredit- og debetkort, fordi mange kortlæsere holdt op med at fungere, og mange butikker simpelthen lukkede. Ministeriet bemærkede også, at mellem 130 og 140 millioner euro af de køb, der ikke blev foretaget, blev foretaget i timerne og dagene efter, at tjenesten blev genoprettet. For at få dækket disse tab er adskillige erhvervsorganisationer allerede begyndt at kræve kompensation.

 

Indvirkning på detailhandlen: lammet efterspørgsel og uventede spidsbelastninger

Detailhandlerne blev fanget midt i strømafbrydelsen. Med fysiske butikker uden strøm, POS-terminaler, der ikke fungerede, og e-handelsplatforme, der var offline, gik efterspørgslen brat i stå. Nøglesektorer som fødevarer, lægemidler og dagligvarebutikker oplevede dog en rebound-effekt: Da strømmen blev genoprettet, forvrængede atypiske stigninger i indkøbsprognosen efterspørgslen. Detailhandlere, der var i stand til at fortsætte driften mere eller mindre normalt, fangede den tabte efterspørgsel fra virksomheder, der måtte lukke ned.

Der var også panikkøb af basale nødhjælpsartikler (stearinlys, batterier, vand på flaske), som tømte hylderne i løbet af få timer. Men da der er tale om en kortvarig krise, forventes der ingen piskesmældseffekt.

Frakoblede distributører

I logistikcentre tvang nedbruddet af lagerstyringssystemer (WMS), radiofrekvens og automatiserede transportbånd driften til at stoppe, eller man måtte improvisere manuelle processer uden sporbarhed.

Manglen på overblik over igangværende ordrer kombineret med manglende evne til at koordinere leverancer med detailhandlere eller producenter førte til flaskehalse og forsinkelser, der varede i dagevis. Uden forbindelse blev der truffet beslutninger baseret på forældede eller ufuldstændige oplysninger. Det er værd at bemærke, at store distributionsgrupper ofte har backup-generatorer, som hjalp med at afbøde virkningen.

Transporten blev heller ikke skånet for kaos. Jernbanetrafikken gik i stå, og vejtransporten var også begrænset på grund af problemer med brændstofdistributionen og mange trafiklys, der ikke fungerede (de fleste signaler var ude af drift).

Producenter: produktionslinjer lukkes ned

For producenter, der ikke kunne stole på alternative strømforsyninger, betød strømafbrydelsen, at de var nødt til at stoppe produktionen og sende medarbejderne hjem. Afbrydelsen af planlægningssystemerne forstyrrede både produktionslinjerne og synligheden af råmaterialer og komponentbeholdninger.

Indkøb og udbud: beslutninger uden data

På alle niveauer, fra detailhandel til produktion, stod indkøbsteams over for den samme udfordring: at arbejde med (næsten) ingen synlighed. Sammenbruddet af planlægnings- og leverandørsamarbejdssystemer blokerede i mange tilfælde for udstedelse af ordrer og håndtering af hændelser, blandt andre almindelige opgaver i forsyningskæden.

 

Forstyrrelser i forsyningskæden er det nye normale

Ved første øjekast kan Spanien betragtes som et område, hvor afbrydelser i forsyningskæden er mindre sandsynlige. Et veludrustet netværk af infrastrukturer, godt vejr, langt fra konfliktzoner … Men sandheden er, at det iberiske land ikke er holdt op med at lide under forstyrrelser i sin forsyningskæde, drevet af både globale og lokale begivenheder. En klar indikator på, at turbulens i forsyningskæden er den nye norm.

Ustabilitet i to af verdens største sejlruter

I de seneste måneder har to af verdens vigtigste sejlruter for international handel, Suezkanalen og Panamakanalen, oplevet forstyrrelser, som har haft stor indflydelse på de internationale forsyningskæder.

På den ene side gennemgår Panamakanalen en historisk tørkekrise: Manglen på nedbør har drastisk reduceret dybden og antallet af daglige gennemsejlinger, hvilket forårsager overbelastning, forsinkelser og dyre omveje for skibe, der transporterer containere og vigtige råmaterialer til Europa. Denne situation tvinger logistikoperatører til at genoverveje shippingruter og absorbere ekstra omkostninger, som påvirker den endelige pris på mange produkter.

Samtidig er Suez-kanalen blevet et omdrejningspunkt for geopolitiske spændinger på grund af houthi-oprørernes angreb på handelsskibe i Det Røde Hav. Disse angreb, som oprindeligt var rettet mod skibe med tilknytning til vestlige eller israelske interesser, har tvunget mange rederier til at undgå ruten og sejle rundt om Kap Det Gode Håb, hvilket forlænger transittiden til Europa med 10 til 15 dage. Resultatet har været længere leveringstider, højere fragtrater og mindre pålidelige logistikplaner. For europæiske virksomheder skaber disse forstyrrelser et miljø med konstant usikkerhed, som kræver øget planlægning, diversificering af leverandører og lydhørhed over for globale begivenheder.

Den ukrainske krig og dens energimæssige konsekvenser for Europa

Krigen i Ukraine har haft en dybtgående og vedvarende indvirkning på de europæiske forsyningskæder, ikke kun gennem den direkte afbrydelse af handelen med Rusland og Ukraine, men også gennem dens bredere virkninger på strategiske sektorer. Mangel på råmaterialer som hvede, majs, gødning, aluminium og naturgas har belastet nøgleindustrier som landbrugsfødevarer, kemikalier og fremstilling.

Samtidig har de stigende energipriser øget produktions- og transportomkostningerne i hele Europa, hvilket tvinger mange virksomheder til at genoverveje deres forsyningsnetværk, søge alternative leverandører og optimere lagerbeholdningerne for at forblive konkurrencedygtige i et meget ustabilt miljø

Klimakrise og arbejdsuro i Spanien

I Spanien har kombinationen af ekstreme vejrforhold og spændinger på arbejdsmarkedet sat forsyningskædens modstandskraft på prøve. Den nylige DANA, der ramte Valencia, forårsagede oversvømmelser, der lammede logistikcentre, beskadigede transportinfrastrukturen og satte tusindvis af butikker og lagerbygninger ud af drift. Denne lokale forstyrrelse havde nationale konsekvenser, idet den bremsede varedistributionen og afbrød lagerbeholdningerne, især i fødevare-, detail- og lægemiddeldistributionssektoren.

Dette blev forstærket af stigende arbejdsuro. Transportstrejker indkaldt i 2024 af fagforeningerne UGT og CCOO har sammen med sektorvise arbejdsnedlæggelser inden for havne- og jernbanelogistik ført til hyppige forstyrrelser i varebevægelserne.

Konklusion: Det er bydende nødvendigt at styrke menneskers og forsyningskæders modstandsdygtighed

Strømsvigtet i april fungerede som en utilsigtet stresstest og viste, at selv om Europas systemer er robuste, er de ikke ufejlbarlige. Den tidlige genopretning af tjenester og forsyningskæden var med til at begrænse de samlede konsekvenser og skader. Men det viser os, hvor vigtigt det er at være forberedt, og hvor afgørende modstandsdygtighed er for at forudse fejl, minimere virkningen af forstyrrelser og fremskynde genopretningen.

I en af livets ironier rådede EU-kommissæren for beredskab, krisestyring og ligestilling, Hadja Lahbib, for bare en måned siden EU-borgerne til at udstyre sig selv med et 72-timers overlevelseskit. Vand, dåsemad, lysudstyr og en radio er nogle af de anbefalede ting. I Spanien blev forslaget i første omgang mødt med nærmest latterliggørelse. I dag er vittigheden ikke længere så sjov, og siden strømsvigtet er mange husholdninger begyndt at følge Europa-Kommissionens råd.

Supply Chain Tactics