Design Uden Navn – 2021 08 04t142914.918

KONKURRENCEKRAFT VIA EFFEKTIV LAGERSTYRING

Konkurrencekraft via effektiv lagerstyring

Effektiv lagerstyring udgør en vigtig kilde til konkurrencekraft. Det bidrager til at kunne levere i de rette mængder, på de rette tidspunkter og i den rette kvalitet. At have for meget på lager kan påføre virksomheden store omkostninger, og at have for lidt på lager kan føre til mistet salg. Vi giver her fem overordnede bud på, hvordan virksomheder kan opnå en bedre lagerstyring.

Får lageret i din virksomhed den strategiske opmærksomhed, som det fortjener? Har I spurgt jer selv hvilke varer, I skal lagerføre, og hvor meget I skal have på lager for at undgå stockouts og dermed mistet salg? Efter hvilke principper skal I lagerstyre?

Dette er blot nogle eksempler på vigtige beslutninger, der skal tages, og som gør, at lagerfunktionen bidrager til konkurrencekraften. I et turbulent forretningsmiljø er der behov for at standse op og revurdere processerne, der skal sikre effektiv lagerstyring. Der sker ændringer i kundekrav, sortimenter, efterspørgselsmønstre, leverandører og processer. Sådanne ændringer stiller krav til, at man løbende optimerer lagrene, så de er i trit med dét, der konkret efterspørges. Gennem en effektiv lagerstyring, gennem f.eks. Slim4 fra Slimstock, skal man sørge for at have de rette varer på lager i forhold til den ønskede lageromsætningshastighed. Man skal også sikre, at der sker en effektiv indfasning og udfasning af varer. En effektiv lagerstyring kan bl.a. opnås ved at fokusere på forbedringer indenfor fem områder: 1) demand forecasting, 2) stamdata, 3) softwareunderstøttelse, 4) menneskelige kompetencer og 5) relationsledelse.

1. Demand forecasting.
Pålidelige forecasts er vigtige for at kunne skabe et troværdigt beslutningsgrundlag om sortiment, indkøbsmængder og sikkerhedslagre. Her kan bruges historiske data, lageromsætningshastigheder, nuværende ordrebeholdninger og forventninger til fremtidigt salg. Her kan man spørge, om virksomhedens forecastproces er opdateret, og om kvaliteten i processen er tilfredsstillende. Med en relativ beskeden indsats er der ofte noget at hente her.

2. Stamdata.
Virksomhedens arbejdsgange bliver ikke bedre end de data, der indgår som beslutningsgrundlag i processer. Er der fejl i genbestillingspunkter, giver det på den ene side risiko for stockouts og på den anden for store lagre, som kan blive ukurante. Hvor ofte bliver lagerrelevant stamdata revurderet? Ligger de rigtige lead-times i systemet? Er niveauet af sikkerhedslagre passende?

3. Softwareunderstøttelse.
Effektiv lagerstyring kan med fordel blive understøttet af realtidsbaseret lagerstyringssoftware. Flere virksomheder mangler gennemsigtighed på lageret og har ikke formået at dæmme op mod Excel-fascister, som leverer beslutningsrelevant information via manuelle processer. Software som Slim4 fra Slimstock kan via integration til virksomhedens ERP-system levere et optimeret lager med forbedret kundeservice og omkostningsreduktion.

4. Menneskelige kompetencer.
De menneskelige ressourcer spiller en afgørende rolle for at sikre en effektiv lagerstyring. Det er vigtigt, at der skabes et fælles overblik over arbejdsgangene på lageret, og at medarbejderne har fået den nødvendige oplæring og træning. Er medarbejderne sidemandsoplært, kan det måske medføre, at de ikke bruger systemer rigtigt. Forstår de vigtigheden af korrekte stamdata, og er der klare ansvar og roller om deres vedligeholdelse?

5. Relationsledelse.
Et sidste område, der bidrager til at skabe bedre lagerstyring, er ledelse af leverandørrelationer. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Kommunikation og informationsdeling er her vigtige elementer, så der i tide kan gribes ind, hvis der af forskellige årsager opstår leveranceproblemer. I disse tider med mangel på materialer beretter flere om, at bestilte varer hos leverandører er solgt til anden side, fordi andre kunder ville give en højere pris. En sådan praksis slider på relationen til den dårlige side, og det vil blive husket – også når forretningsmiljøet igen er normaliseret.

Ovenstående fem tiltag skal ikke opfattes som værende udtømmende. De er bud på, hvor man med fordel kan starte, hvis man vil effektivisere sin lagerstyring. Det er håbet, at budskaberne kan igangsætte diskussioner om lagerets rolle og funktion i jeres virksomhed med henblik på at afklare, hvor og i hvilket omfang, der er behov for oprydning og fornyelse.

DOWNLOAD NOGLE AF VORES E-BØGER GRATIS!

Design Uden Navn 2020 10 14t143810.268

Supply chain værktøjskasse – part 1

Vi giver dig 13 tips til, hvordan du kan overvinde enhver form for kaos, som din virksomhed støder på.

Download e-bogen
S2 (1)

Supply chain værktøjskasse – part 2

For at hjælpe dig med at få dine vækstmål tilbage på sporet har vi sammensat en 44 siders supply chain-værktøjskasse, der vil føre dig gennem 9 velprøvede strategier for at give din virksomhed et fundament for fremtidig vækst.

Download e-bogen
Part 2 2 2

Webinar i samarbejde med Flexport

Richard Evans fra Slimstock og Mathijs Slangen fra Flexport, vil sammen redegøre for fordelene ved øget gennemsigtighed, samt de skridt du kan tage for at øge den. Hvordan man bringer større værdi gennem et sundere supply chain og meget mere.

Klik her for at se webinaret

Vælg land for at se indhold på dit sprog

x