Arbejdet med performancemål er vigtigt
“Difficult and boring – my favorite combination”. Dette er ikke en atypisk kommentar fra ledere i deres arbejde med at forbedre virksomhedernes performancemålingssystemer. Arbejdet kan findes besværligt, hvorfor det ofte overlades til medarbejdere, som måske ikke er de mest erfarne I at måle performance, men som til gengæld taler et flydende ”Excel-sprog”. Denne praksis kan givetvis levere en masse tal, men den giver ikke nødvendigvis den reelle viden om virksomhedens performance. Et lagerstyringssystem som Slim4 vil derimod kunne hjælpe virksomhederne godt på vej med etablering af performancemål.
For at sikre, at virksomhedernes knappe ressourcer bruges mest hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at der arbejdes med performancemål, der kan oplyse om det konkrete performanceniveau. På hvilke områder er man på måltallene og måske bedre, og hvor kniber det og kræver en ekstra indsats? Implementering af performancemål er vigtigt, bl.a. fordi forsyningskæden i mange tilfælde forbruger op til to tredjedele af virksomhedens samlede omkostninger. Hvad der er sparet, er således tjent. Dernæst konkurrerer førende virksomheder på deres forsyningskæder, hvor kundeorienterede mål som leveringsevne, fejlfrie leverancer og reklamationsprocent er afgørende for at sikre konkurrencedygtighed. Endelig er det alment kendt, at det, der bliver målt, bliver gjort, og det, der bliver gjort, bliver anerkendt. Implementering af et forecast-, indkøbs- og lagerstyringssystem som Slim4 fra Slimstock kan bidrage til at sikre, at de rigtige mål bliver opstillet og implementeret.
Performancemål implementeres bl.a. for at kunne:
- se tilbage og dermed skabe grundlag for f.eks. bonus
- se fremad f.eks. for at motivere til en fælles retning
- sammenligne historiske måltal med nuværende måltal
- nedbryde mål til delmål og vice versa