Logistikknudepunkter og deres rolle i forsyningskæden

Når det drejer sig om forsyningskæder, er alting forbundet. Det har vi set med de seneste forstyrrelser i forsyningskæden og selvfølgelig med de USA-drevne toldsatser. I den sammenhæng har logistikknudepunkter etableret sig som vigtig infrastruktur for at sikre en gnidningsløs transport af varer på globalt plan.

Men på trods af deres voksende betydning er konceptet i mange henseender stadig uklart. I denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over, hvad de er, og hvilken rolle de spiller i forsyningskæden.

Hvad er et logistisk knudepunkt?

Lad os starte med at slå fast, at et logistisk knudepunkt ikke er et fuldt defineret begreb. Der er med andre ord ingen liste over krav, der skal opfyldes, for at en facilitet kan betegnes som en logistisk hub. Denne kategori tjener dog til at angive funktionaliteten af de faciliteter, der er kategoriseret som sådan.

Generelt er et logistikcenter dog et centralt knudepunkt i forsyningskæden, hvor transport-, oplagrings- og distributionsaktiviteter er koncentreret. Det fungerer normalt som et punkt for konsolidering og omfordeling af gods, hvor varer fra forskellige oprindelser samles for at blive sorteret og opbevaret og derefter sendt til flere endelige destinationer.

Selvom der som sagt ikke er nogen fast definition, har de fleste logistikcentre visse karakteristika til fælles: store faciliteter med kapacitet til flere kunder, gode transportforbindelser (veje, jernbaner, havne eller lufthavne) og levering af ekstra logistiktjenester (oplagring, emballering, toldhåndtering osv.).

I bund og grund fungerer hubben som et centralt punkt, der letter det effektive flow af varer i logistiknetværket og skaber værdi gennem stordriftsfordele.

Typer af logistiske knudepunkter

Globalt set findes logistikknudepunkter i forskellige former og størrelser, og de kan stort set inddeles i to hovedgrupper: offentlige eller åbne logistikknudepunkter, der er designet til at betjene flere virksomheder og sektorer (såsom havne, logistikzoner eller intermodale platforme); og private logistikknudepunkter, der er udviklet af specifikke virksomheder til at centralisere og optimere deres egne forsyningskæder.

Åbn logistiske knudepunkter

Åbne knudepunkter er kendetegnet ved deres multimodale karakter og deres fælles infrastruktur, som gør det muligt at koncentrere og omfordele varer fra forskellige oprindelser og destinationer i stor skala.

I Europa er havnen i Rotterdam et af de paradigmatiske tilfælde: Den fungerer som en port til kontinentet takket være sin høje omladningskapacitet, sine forbindelser med vandveje, jernbaner og motorveje og sit tilknyttede logistiske og industrielle økosystem.

I Asien er Singapore et andet globalt benchmark. Havnen – en af de travleste i verden – og Changi-lufthavnen udgør et yderst effektivt og teknologisk avanceret logistikkompleks, som gør det til et vigtigt knudepunkt for interkontinental handel mellem Asien, Europa og Oceanien.

I Spanien er Barcelonas havn og dens zone for logistikaktiviteter (ZAL) et klart eksempel på et åbent knudepunkt. Denne logistikklynge har direkte forbindelse til havnen og El Prat-lufthavnen og er forbundet med jernbane og motorveje og betjener maritime operatører, transportører, 3PL’er og store distributionsmærker. Takket være sin status som frizone er det også et centralt punkt for import/eksport med Afrika og Asien.

Disse knudepunkter, som normalt drives af havnemyndigheder eller offentlige konsortier, spiller en vigtig rolle i den effektive transport af varer gennem regionale og internationale netværk.

Private logistiske knudepunkter

Sideløbende hermed findes der hubs, som er udviklet af private virksomheder med det formål at styre deres eget logistiknetværk optimalt. Disse centre er specialdesignede til deres produktion eller kommercielle processer og integrerer specifikke teknologier og flows.

I Spanien skiller Airbus’ hub i Illescas (Toledo) sig ud. Denne facilitet styrer logistikken af store flydele til samlefabrikker i Europa. Det er udstyret med avancerede håndterings- og opbevaringssystemer og er et vigtigt knudepunkt i Airbus’ industrielle netværk, især for A350- og A320-programmerne.

Også i landet administrerer Inditex fra sit hovedkvarter i Arteixo (A Coruña) et logistikkompleks, der fungerer som et globalt distributionscenter. Herfra koordinerer tekstilkoncernen i realtid forsendelsen af produkter til tusindvis af butikker på de fem kontinenter med en meget høj lageromsætning og meget korte transittider.

På internationalt plan er et vigtigt eksempel Zalandos logistikcenter i Erfurt (Tyskland), som bruger dette automatiserede center til at yde logistisk støtte til sin e-handelsmodel i Centraleuropa, eller Volkswagen Group Logistics Center (Kassel, Tyskland), hvis logistikcenter, der styres af Volkswagen Group selv, koordinerer leveringen af dele til flere fabrikker inden for konsortiet i Europa.

De vigtigste egenskaber ved et logistikcenter

Generelt deler logistikknudepunkter en række nøglekarakteristika i deres design og drift:

1. Multimodalitet i transport

Et knudepunkt er normalt udstyret til at tillade flere transportformer (lastbil, jernbane, skib …). Denne multimodale forbindelse gør det muligt at bruge hver transportform til det mest hensigtsmæssige transportstadie, hvilket fremmer effektiv omladning. Et ideelt knudepunkt vil f.eks. forbinde sine lagre med store motorveje og jernbaner og endda have adgang til havne eller lufthavne i nærheden. Intermodalitet reducerer omkostninger og tid ved at gøre det muligt for store mængder at ankomme med jernbane eller skib og derefter blive distribueret ad vej i de sidste etaper.

2. Infrastruktur med høj kapacitet

Knudepunkter kræver omfattende og specialiserede fysiske faciliteter. Det omfatter lagerbygninger med stor volumen, losse- og lastekajer, containerpladser, håndteringsudstyr (portalkraner, gaffeltrucks, automatiske sorteringssystemer) og eventuelt godsterminaler (jernbane- eller indlandshavneterminaler).

3. Integration af teknologi

Teknologi er en vigtig faktor i moderne knudepunkter. Avancerede logistik-it-systemer som WMS (warehouse management systems), TMS (transport management systems) og sporingsplatforme bruges til at koordinere vareflowet i realtid. Ligeledes er der indbygget en høj grad af automatisering i lagre og terminaler (automatiske sorteringsanlæg, AGV-robotter, automatiske kraner osv.) for at maksimere hastigheden og minimere fejl.

I den forstand er de såkaldte kontroltårne et vigtigt supplement til at give knudepunktets agenter synlighed i realtid. I øjeblikket tilføjes Digital Twins til dette teknologiske scenarie, som også gør det muligt at simulere flows og forudse forstyrrelser og flaskehalse.

4. Forbindelse til andre netværk

Et logistisk knudepunkt fungerer som en del af et netværk, så dets værdi ligger i, hvor godt det er forbundet med andre knudepunkter. Førende knudepunkter er ofte en del af internationale handelskorridorer eller centralt placeret i forhold til deres målmarked. De har høj transportfrekvens til/fra mange destinationer: f.eks. daglige godstogsplaner, snesevis af lastbilafgange om dagen til forskellige steder, regelmæssige fragtflyvninger om natten osv.

Store trafikmængder fører til hyppigere afgange og højere konsolideringsniveauer, hvilket forbedrer hastigheden og reducerer enhedsomkostningerne. Med hensyn til digital forbindelse deler et topmoderne knudepunkt også oplysninger med partnere (kunder, leverandører, toldmyndigheder) på en smidig måde, hvilket letter dokumentationsprocesser og fuld sporbarhed af forsendelser.

5. Skala og agglomeration af operatører

Endelig indebærer et knudepunkt normalt forretningskoncentration. Flere logistikvirksomheder (transportører, 3PL-operatører, toldbureauer) og lastevirksomheder (distributører, producenter) opererer inden for dem. Denne agglomeration skaber eksterne besparelser: Da der er mange transportudbydere, lagre og kunder tæt på hinanden, er leveringsruterne korte (besparelser på ‘last mile’ inden for knudepunktet), sandsynligheden for returrejser med gods (backhaul) øges, og visse ressourcer (udstyr, infrastruktur, specialiseret arbejdskraft) kan deles mellem konkurrerende virksomheder. Desuden har denne mangfoldighed af aktører en tendens til at tiltrække supplerende tjenester (vedligeholdelse, sikkerhed, logistiktræning, finansielle tjenester osv.

Fordele ved et logistisk knudepunkt

At have et veludviklet logistisk knudepunkt giver flere fordele for forsyningskæden og økonomien, herunder:

Reduktion af logistikomkostninger

Koncentrationen af strømme i et knudepunkt gør det muligt at udnytte stordriftsfordele og transporttæthed. Ved at konsolidere forsendelser fyldes lastbiler, containere eller fly mere effektivt, hvilket reducerer omkostningerne pr. flyttet enhed. Tomme kilometer reduceres også: Levering til et knudepunkt øger sandsynligheden for at afhente returfragt, så man undgår tomme returrejser.

Effektivitet og pålidelighed i forsyningskæden

Et knudepunkt øger driftseffektiviteten ved at koncentrere tjenester og lette logistikkoordineringen. Tilgængeligheden af flere transportører og frekvenser sikrer større kapillaritet og forsendelsesmuligheder. I en stor havn eller et lufthavnscenter er forsendelserne f.eks. hyppigere, hvilket reducerer ventetiden på at konsolidere godset. Specialiseret infrastruktur og ekspertpersonale i knudepunktet forbedrer også servicekvaliteten (færre fejl, professionel håndtering). Det resulterer i kortere og mere forudsigelige leveringstider for slutkunderne.

Forbedrede leveringstider

Ved at placere varer tættere på vigtige markeder (eller ved godt forbundne knudepunkter) fremskyndes distributionen. Selv inden for produktion muliggør knudepunkter Just in Time-ordninger, hvor komponenter ankommer just in time til produktionslinjen. Kort sagt, centralisering efterfulgt af hurtig distribution fra knudepunktet reducerer de samlede leveringstider.

Bæredygtighed og reduceret miljøpåvirkning

Logistikknudepunktet har en tendens til at være mere miljøeffektivt end mange adskilte punkter. Ved at samle lasten reduceres antallet af nødvendige ture pr. flyttet ton, hvilket reducerer brændstofforbruget og udledningen pr. enhed. Muligheden for at bruge renere transportformer (f.eks. jernbane eller store skibe) på lange strækninger til knudepunktet i stedet for dusinvis af individuelle lastbiler reducerer CO2-fodaftrykket betydeligt. Derudover kan grønne teknologier implementeres i hubs på en koncentreret måde: f.eks. elektriske eller cykelopladende flåder til bylevering, solcelleanlæg på lagertage eller elektrificering af havnekraner. Kontinuerlig lageromsætning i en hub forhindrer også ophobning af forældede varer, hvilket i visse sektorer (f.eks. fødevarer) reducerer spild.

Kriterier for placering af et logistisk knudepunkt

Valget af den ideelle placering af et logistisk knudepunkt er en kompleks strategisk beslutning, som indebærer udgifter på mange, hvis ikke hundrede millioner euro. Så hvilke kriterier tages der højde for, når det gælder placeringen af disse infrastrukturer?

Tilgængelighed og multimodale forbindelser

Førsteprioriteten er normalt stedets tilgængelighed og dets integration i transportnetværk. Et knudepunkt bør placeres, hvor det har let adgang til de vigtigste kommunikationsveje: motorveje med høj kapacitet, jernbanekorridorer, nærliggende sø- eller flodhavne og/eller en nærliggende fragtlufthavn.

Nærhed til forbrugs- eller produktionscentre

Dette kriterium, som er tæt forbundet med det foregående, lægger vægt på at være tæt på kilder eller belastningssænkninger: enten tæt på store industrielle produktionscentre (for nemt at kunne afhente varer) eller tæt på store forbrugermarkeder (for hurtigt at kunne distribuere varer). Ideelt set befinder et relevant knudepunkt sig “mellem” produktions- og forbrugspunkterne i den globale kæde og opfanger strømme fra begge sider.

For eksempel er de vigtigste europæiske knudepunkter (Holland, Belgien, det tyske Ruhrområde) omgivet af en meget høj befolkningstæthed med stor købekraft, hvilket garanterer logistisk efterspørgsel. Inden for national logistik er det ligeledes almindeligt at placere knudepunktet “i centrum” for at minimere afstandene til resten af regionerne (f.eks. det centrale område på halvøen for at forsyne hele Spanien).

Hvis hubben er mere eksportorienteret, er den vigtigste nærhed til produktionsområder: en hub i nærheden af produktionscentre. Hvis det er orienteret mod import/distribution, er nærhed til byernes forbrugscentre afgørende (det er derfor, mange nationale logistikcentre ligger i udkanten af store byer).

Tilgængelig infrastruktur

Før man opretter en hub, analyseres den eksisterende eller potentielle infrastruktur på stedet. Dette omfatter flere lag: transportinfrastruktur (allerede nævnt), logistikinfrastruktur (jord, lagerbygninger) og forsyningsselskaber.

Tilgængelighed af jord og udstyr

Et knudepunkt kræver betydelige arealer med flad, udviklingsbar jord. Det vurderes, om området har store grunde til rådighed, der er udlagt til industri/logistik med mulighed for fremtidig udvidelse. Det vurderes også, om der allerede er eksisterende lagerbygninger eller faciliteter, der kan bruges.

Grundlæggende infrastruktur

Der skal være god adgang til basale tjenester: rigelig elektricitet (til køling, belysning), vand, kommunikation (fiberoptik), affaldshåndtering osv. Elnettets robusthed er afgørende, f.eks. for at undgå strømafbrydelser, der kan sætte driften i stå. Områder med konsoliderede industriparker har normalt disse faciliteter på plads.

Supplerende logistisk infrastruktur

Der tages hensyn til, om der i nærheden findes leverandører af logistikudstyr, truckværksteder og eksisterende operatører. En hub i en allerede udviklet logistikpulje drager fordel af synergier med nærliggende lagre og operatører.

Logistik og lønomkostninger

Lokaliseringsomkostningerne er afgørende for levedygtigheden. De omfatter:

Omkostninger til jord eller leje

Etablering af en hub indebærer køb eller leje af store arealer eller lagerbygninger. Meget centrale eller mættede områder (f.eks. hovedstadsområdet) kan have uoverkommelige ejendomsomkostninger, mens steder 50 km væk med lignende forbindelser kan være meget billigere. Der søges en balance mellem nærhed til markeder og omkostninger pr. kvadratmeter.

Lønomkostninger

Arbejdskraft er en stor del af logistikomkostningerne (lageroperatører, chauffører, ledelsespersonale). Placeringer i regioner med lavere lønninger giver en konkurrencefordel. For eksempel har Østeuropa ikke kun billig jord, men også logistiklønninger, der kan være en tredjedel af dem i lande som Holland eller Tyskland. Det har drevet etableringen af paneuropæiske distributionscentre i lande som Slovakiet eller Polen. Omkostningerne skal dog afbalanceres med tilgængelighed og færdigheder: Hvis omkostningerne er lave, men der ikke er nok uddannet logistikpersonale, kan det gå ud over hubbens effektivitet.

Skatte- og toldomkostninger

Lokale skatter, ejendomsskatter, mulige transportskatter osv. analyseres. Nogle regioner tilbyder skatteincitamenter (skattefritagelse i X antal år, moms- og toldfri zoner for varer i transit) for at tiltrække hubs.

Generelle driftsomkostninger

Omfatter lokale brændstofpriser, vejafgifter, el-takster osv., som varierer geografisk. Et land med dyre brændstoffer gør distributionen fra det pågældende knudepunkt dyrere sammenlignet med et naboland med billigere energi.

Logistikknudepunkter, en vigtig del af globale forsyningskæder

Logistikknudepunkter fungerer som ægte neuralgiske knudepunkter, der forbinder producenter med forbrugere på globalt plan og gør international handel, som vi kender den, mulig. Et velplaceret og styret knudepunkt giver effektivitet, hastighed og modstandsdygtighed i forsyningskæderne: Det gør det lettere for varer at rejse tusindvis af kilometer og nå frem til fabrikker eller butikker til tiden, reducerer de samlede logistikomkostninger gennem stordriftsfordele og giver fleksibilitet til at omdirigere strømme i tilfælde af uforudsete begivenheder (f.eks. ved at omdirigere forsendelser til et alternativt knudepunkt, hvis et andet knudepunkt er ramt af en krise).

Derudover skaber logistikknudepunkter positive lokale økonomiske virkninger, og deres tilstedeværelse driver ofte logistikinnovation (ved at koncentrere flere aktører, der søger at optimere deres processer).