FIFO-metoden (First in, First Out) og dens anvendelse i lagerstyring

Lagerstyring er et emne, vi ofte diskuterer på denne blog. Det er et bredt emne, der omfatter aspekter som sortimentsstyring, genopfyldning og lagertildeling. I dag vil vi fokusere på lagerstyring, specifikt på FIFO-metoden.

Når man administrerer et lager, skal der etableres interne regler for at sikre en effektiv håndtering af de oplagrede varer. Forskellige faktorer har indflydelse på, hvordan produkter skal eller bør afsendes, og derfor indføres der protokoller, som hjælper med at bestemme, hvilke varer der skal forlade anlægget før andre. Disse regler afhænger i høj grad af arten af de produkter eller materialer, der håndteres på lageret.

For eksempel er håndtering af fødevarer, som har en bestemt udløbsdato, ikke det samme som håndtering af skruer og bolte, som ikke udløber. Disse regler hjælper med at etablere en struktureret proces for at opretholde det rette flow af materialer på lageret.

Hvad er FIFO (først ind, først ud)?

FIFO (First In, First Out) betyder, at de første varer, der kommer ind, også er de første, der sendes ud. Under denne model bliver ældre varer brugt eller solgt først, mens nyere varer reserveres til fremtidige ordrer.

Ved at bruge FIFO-strategien på et lager kan en virksomhed minimere risikoen for forældelse og reducere spild. Udløbne eller forældede produkter har ingen kommerciel værdi, hvilket betyder, at de ikke kan generere indtægter. FIFO sikrer, at ældre varer altid flyttes først, hvilket reducerer sandsynligheden for tab på grund af udløb eller forældelse.

Derudover er værdiansættelsen af lageret altid baseret på de seneste lagerpriser. I et inflationsmiljø betyder det, at lageret værdiansættes til en højere pris, hvilket kan have både positive og negative konsekvenser for virksomheden.

FIFO vs LIFO

I modsætning til FIFO har vi LIFO (Last In, First Out). I en anden artikel vil vi forklare denne metode mere detaljeret, men helt enkelt betyder LIFO, at de senest indkøbte eller producerede produkter også er de første, der forlader lageret.

Mens FIFO har til formål at reducere forældelse og spild, kan LIFO give visse økonomiske og regnskabsmæssige fordele. For eksempel kan virksomheder, der bruger LIFO, i tider med inflation ende med en lavere skattepligtig indkomst, da deres omkostninger til solgte varer er baseret på de seneste (og typisk højere) priser, hvilket igen reducerer det rapporterede overskud.

LIFO er dog ikke egnet til alle brancher. I sektorer som fødevarer og lægemidler, hvor friskhed og udløbsdatoer er kritiske faktorer, kan LIFO føre til betydelige tab på grund af udløbne eller forringede produkter, der forbliver på lager i for lang tid.

Hver virksomhed skal vurdere, hvilket lagerstyringssystem der passer bedst til dens forretningsmodel og produkternes egenskaber. FIFO er mere almindeligt anvendt i brancher, hvor produktfriskhed og lagerrotation er afgørende, mens LIFO kan være fordelagtigt i sektorer, hvor regnskabs- og skatteforvaltning spiller en større rolle i beslutningstagningen.

Alternative metoder til lagerstyring

Selvom FIFO og LIFO er de mest udbredte metoder til at bestemme, i hvilken rækkefølge produkterne forlader lageret, er der andre alternativer:

FEFO (Først udløbet, først ud)

Svarer til FIFO, men prioriterer produkter med den nærmeste udløbsdato, uanset hvornår de kom ind på lageret. Det bruges ofte i fødevare- og medicinalindustrien.

HIFO (højest ind, først ud)

Med denne metode bruges eller sælges de dyreste produkter først. Den er mindre almindelig, men kan anvendes i specifikke regnskabsstrategier.

LOFO (Lavest ind, først ud)

Det modsatte af HIFO, hvor den billigste lagerbeholdning bruges først. Denne tilgang kan være nyttig til at maksimere overskuddet i visse økonomiske sammenhænge.

Batchstyring

Denne metode organiserer lagerbeholdningen i specifikke partier baseret på produktionsdatoer, serienumre eller unikke egenskaber. Den er ideel til brancher med strenge lovkrav, f.eks. lægemidler eller fødevaredetailhandel, hvor detailhandlerne kræver en bestemt resterende holdbarhed.

FIFO i regnskab

Selv om det ikke er hovedfokus for vores diskussion, er det vigtigt at bemærke, at FIFO også spiller en rolle i en virksomheds regnskab, når varelageret skal værdiansættes. FIFO værdiansætter de solgte varer til prisen på de ældste enheder. Denne metode vurderer både indgående og eksisterende lagerbeholdninger ud fra deres anskaffelsespris i overensstemmelse med den kronologiske rækkefølge, de ankommer til lageret. Men når produkter sælges, værdiansættes de til prisen for de første partier, der kom ind. Det betyder, at den resterende lagerbeholdning efter et salg værdiansættes til de seneste priser.

FIFO-metoden bruges ofte ved værdiansættelse af varebeholdninger, der består af udløbne eller letfordærvelige produkter. Med andre ord følger systemet den nødvendige rækkefølge for at sikre, at de varer, der har den nærmeste udløbsdato eller den største risiko for at blive forældede, er de første, der bliver solgt. Det er også en udbredt tilgang til at sikre konstant lageromsætning, da den længst opbevarede enhed vil være den næste, der bliver solgt.

Eksempel på FIFO i regnskab

Lad os tage et enkelt eksempel for at se, hvordan FIFO anvendes i regnskabet:

Antag, at en virksomhed køber 100 enheder af et produkt i to på hinanden følgende partier:

• 50 enheder til 10 euro stykket
• 50 enheder til €12 prstk.

Hvis virksomheden sælger 60 enheder efter FIFO-princippet, beregnes salgsomkostningerne på følgende måde:

• 50 enheder til 10 € = 500 €
• 10 enheder til 12 € = 120 €
• Samlede salgsomkostninger = €620.
• Slutlager = 40 enheder til €12 = €480

Er det muligt for FIFO at resultere i et negativt resultat?

Ja, det er muligt, at anvendelsen af FIFO-metoden kan give negative resultater under visse omstændigheder. Dette sker primært, når genanskaffelsesprisen for produkter er højere end den oprindelige anskaffelsespris, hvilket kan føre til en lavere fortjenstmargen eller endda regnskabsmæssige tab i nogle tilfælde.

Nogle situationer, hvor FIFO kan resultere i et negativt resultat, er f.eks:

Høj inflation: Hvis priserne på produkter er steget betydeligt siden købet, vil de registrerede salgsomkostninger være lavere end den aktuelle genanskaffelsespris, hvilket potentielt kan reducere rentabiliteten.

Et kraftigt fald i efterspørgslen: Hvis et produkt har mistet værdi på markedet, og virksomheden stadig har et gammelt lager, kan det sælges til en pris, der er lavere end de oprindelige omkostninger.

Fejl i lagerstyringen: Dårlig FIFO-styring, som f.eks. forkerte registreringer eller manglende lagerrotation, kan føre til uforudsete tab.

Er det muligt for FIFO at resultere i et negativt resultat?

Ja, det er muligt, at anvendelsen af FIFO-metoden kan give negative resultater under visse omstændigheder. Dette sker primært, når genanskaffelsesprisen for produkter er højere end den oprindelige anskaffelsespris, hvilket kan føre til en lavere fortjenstmargen eller endda regnskabsmæssige tab i nogle tilfælde.

Nogle situationer, hvor FIFO kan resultere i et negativt resultat, er f.eks:

• Høj inflation: Hvis priserne på produkter er steget betydeligt siden købet, vil de registrerede salgsomkostninger være lavere end den aktuelle genanskaffelsespris, hvilket potentielt kan reducere rentabiliteten.
• Et kraftigt fald i efterspørgslen: Hvis et produkt har mistet værdi på markedet, og virksomheden stadig har et gammelt lager, kan det sælges til en pris, der er lavere end de oprindelige omkostninger.
• Fejl i lagerstyringen: Dårlig FIFO-styring, som f.eks. forkerte registreringer eller manglende lagerrotation, kan føre til uforudsete tab.

FIFO og PMP

Forskelle mellem FIFO og PMP

FIFO- og PMP-metoderne (Weighted Average Cost) er to forskellige tilgange til lagerstyring og værdiansættelse. Mens FIFO sikrer, at ældre produkter sælges først, beregner PMP en gennemsnitlig omkostning for lager og salg.

Nogle vigtige forskelle mellem de to metoder:

• Værdiansættelsesmetode: FIFO værdiansætter varelageret baseret på de seneste omkostninger, mens PMP tager et gennemsnit af alle anskaffelsesomkostninger.
• Indvirkning på regnskabet: FIFO har en tendens til at vise lavere salgsomkostninger i perioder med inflation, hvilket øger det regnskabsmæssige overskud. PMP udjævner prisudsving ved at beregne en gennemsnitsomkostning.
• Anbefalet brug: FIFO foretrækkes i brancher, hvor lageromsætningen er vigtig, f.eks. fødevarer eller lægemidler. PMP er mere velegnet til sektorer med omkostningsudsving, eller hvor lagerets alder ikke er en relevant faktor.

Intralogistiske løsninger til implementering af FIFO

Implementering af FIFO-metoden på et lager kan kræve specifikke intralogistiske løsninger for at lette sporingen af lagerbeholdningen. Nogle af de vigtigste strategier og teknologier omfatter:

• Dynamiske reolsystemer: Rulle- eller tyngdekraftshylder lader ældre produkter bevæge sig automatisk fremad, hvilket gør dem lettere at få adgang til og ekspedere.
• Warehouse Management Software (WMS): Disse værktøjer automatiserer lagerstyringen, sporer produkternes indgangsdatoer, optimerer deres placering på lageret og foreslår det rette parti til afsendelse.
• Stregkodemærkning og -scanning: Dette system gør det nemt at identificere ældre produkter og sikre, at de prioriteres til afsendelse.
• Zoneinddeling af lageret: Opdeling af pladsen i specifikke områder alt efter produkternes alder hjælper med at opretholde en logisk og effektiv rækkefølge for vareforsendelse.
• Automatisering med robotter: Intralogistik-robotter kan programmeres til at hente og transportere produkter efter FIFO-logikken, hvilket reducerer margenen for menneskelige fejl.

Disse løsninger letter ikke kun anvendelsen af FIFO, men øger også den samlede effektivitet på lageret og minimerer risikoen for fejl.

Faktorer, der påvirker anvendelsen af FIFO-metoden

Implementeringen af FIFO-metoden (First In, First Out) kræver en forudgående analyse, da den afhænger af en række faktorer, der kan påvirke dens effektivitet og operationelle gennemførlighed. De mest relevante faktorer omfatter:

Produkternes art

I sektorer som fødevarer, lægemidler eller kosmetik er FIFO afgørende for at sikre friskhed og forhindre tab på grund af udløb. Produkter med udløbsdato kræver streng kontrol, mens anvendelsen af FIFO i andre brancher, såsom fremstillingsindustrien, kan være mere fleksibel.

Lagerets design og kapacitet

Lagerets indretning og infrastruktur spiller en central rolle for korrekt implementering af FIFO. Lagre med smalle gange, høj opbevaring eller dårligt designede reolsystemer kan hæmme en effektiv produktrotation.

Teknologi og automatisering

Brug af lagerstyringssystemer (WMS), RFID-mærkning, stregkoder og IoT-sensorer muliggør nøjagtig sporing af lagerbeholdningen. I lagre med store mængder reducerer automatisering menneskelige fejl og optimerer driften.

Lagerbeholdning og omsætning

I virksomheder med store lagerbeholdninger er det umuligt at administrere FIFO manuelt. Jo større mængden af produkter er, og jo hurtigere de genopfyldes, desto vigtigere er det at have automatiserede og velstrukturerede processer for at sikre korrekt rotation.

Genopfyldningsfrekvens og markedets efterspørgsel

Den hastighed, hvormed produkter modtages og sælges, har direkte indflydelse på behovet for at anvende FIFO. Virksomheder med høj lageromsætning skal sikre, at ældre varer sælges først for at undgå unødvendig ophobning eller risiko for forældelse.

Uddannelse af personale

Ingen FIFO-strategi vil være effektiv uden et ordentligt uddannet team. Operatører skal forstå vigtigheden af metoden og anvende de korrekte procedurer ved håndtering og opbevaring af produkter for at undgå afvigelser i lagerrotationen.

Konklusioner

Succesen med at implementere FIFO-metoden afhænger af en afbalanceret håndtering af disse faktorer. En kombination af passende infrastruktur, intelligent automatisering og løbende uddannelse kan gøre forskellen mellem et effektivt system og et, der er udsat for fejl og tab. Effektiv implementering af FIFO optimerer ikke kun lagerstyringen, men forbedrer også rentabiliteten og kundetilfredsheden.