Elektroniske hyldeforkanter: et skridt fremad i digitaliseringen af detailhandlen

Digitaliseringen skrider ustoppeligt frem i detailsektoren. Men der er aspekter af detailhandlen, som stort set ikke har udviklet sig i de seneste årtier. Tag f.eks. supermarkedshylderne og de etiketter, der markerer deres priser. Det anvendte system har sandsynligvis kun ændret sig lidt eller slet ikke i de sidste 30 år: Priserne vises på papiretiketter, som medarbejderne printer og placerer manuelt, når der er en prisændring eller en kampagne.

Men selv om trykte etiketter stadig er det fremherskende system i de fleste virksomheder, findes der mere innovative metoder. Vi taler om det, der kaldes elektronisk eller digital mærkning.

Dette system har mange fordele i forhold til traditionelle systemer, selv om det også står over for mange udfordringer, når det gælder udbredelse. I denne artikel ser vi nærmere på fordele og ulemper ved elektroniske hyldeforkanter, gennemgår nogle eksempler på virksomheder, der allerede bruger dem, og estimerer omkostningerne ved implementering.

Men først…

Hvad er en elektronisk hyldeforkant?

En elektronisk hyldeforkant (ESL), også kendt som en digital label, er en lille digital enhed, der viser pris- og produktoplysninger på butikshylderne og erstatter traditionelle papirlabels. Skærmen bruger normalt elektronisk blæk eller LCD med lavt strømforbrug, som gør det muligt at vise tekst (pris, navn, koder) tydeligt og på samme måde som papir, men kan opdateres øjeblikkeligt og på afstand.

Hver elektronisk hyldeforkant er knyttet til en reference i butikkens computersystem, så enhver prisændring eller kampagne i databasen overføres til etiketten og automatisk opdaterer dens display. Kort sagt er det en teknologi, der gør det muligt at digitalisere prisstyringen på salgsstedet, hvilket giver større smidighed og nøjagtighed end konventionel mærkning.

Hvordan fungerer elektronisk mærkning?

Elektroniske hyldeforkanter er relativt enkle at bruge. Enheden indeholder et trådløst kommunikationsmodul – radiofrekvens, WiFi eller anden teknologi – og et langtidsholdbart batteri, der normalt holder i flere år.

De installeres på hylderne ved hjælp af særlige skinner eller beslag og erstatter de traditionelle papiretiketter, der placeres på prisholdere. De oplysninger, der vises på etiketterne, styres centralt, og når personalet på hovedkontoret eller i butikken har brug for at ændre en pris eller produktinformation, indtaster de de nye data i ERP-systemet, så de straks kan opdateres.

Dette er de mest grundlæggende funktioner. Men nogle digitale etiketter indeholder yderligere teknologier som LED-indikatorer eller NFC/QR-forbindelse, som muliggør avancerede funktioner, f.eks. blinkende lys, der hjælper med at finde et produkt, eller som gør det muligt for kunden at scanne en QR/NFC-kode med sin mobiltelefon for at få yderligere oplysninger om produktet.

Fordele ved elektroniske hyldeforkanter i forhold til traditionelle systemer

Den største fordel er klar: Systemet er mere effektivt. Med den traditionelle metode med trykte papiretiketter skal prislisterne gennemgås med jævne mellemrum, etiketterne skal klippes eller perforeres, og personalet skal bevæge sig rundt i butikken for at udskifte dem én efter én, ofte uden for åbningstiden. Men med elektroniske labels er processen meget hurtigere og mere pålidelig.

1. Fjernstyret og hurtig opdatering

Elektroniske labels kan opdateres centralt og automatisk, uden at det er nødvendigt at gå fysisk rundt i butikken. Resultatet er en reduktion på cirka 60 procent af den tid, der bruges på prisændringer.

2. Eliminering af menneskelige fejl

Ved at eliminere manuel håndtering minimeres mærkningsfejl, og du kan være sikker på, at prisen på hylden altid stemmer overens med prisen ved kassen.

3. Fleksibilitet i forhold til kampagner og prisstrategi

Med digitale labels kan priserne justeres mere fleksibelt og endda give mulighed for dynamisk prisfastsættelse i realtid (selvom det kan være et tveægget sværd, som vi vil se senere). For eksempel kan en forhandler automatisk sænke prisen på et frisk produkt, når udløbsdatoen nærmer sig, for at fremme salget. Det giver også mulighed for at lancere lyntilbud eller rabatter på bestemte tidspunkter ved blot at programmere dem i systemet.

4. Omkostningsbesparelser og øget produktivitet

Selv om den indledende investering er høj, er elektroniske hyldeforkanter meget mere effektive end den traditionelle metode. Når man ikke hele tiden skal printe og udskifte labels, kan butikspersonalet fokusere på andre opgaver som f.eks. kundeservice eller genopfyldning af varer. Det forbedrer den samlede produktivitet i butikken. Desuden reduceres papir- og materialeomkostningerne, hvilket også bidrager til virksomhedens bæredygtighed.

Udfordringer ved at indføre elektroniske hyldeforkanter

På trods af fordelene er der udfordringer forbundet med at indføre elektroniske labels, og der er betydelige forhindringer, som virksomhederne skal overvinde for at gennemføre indførelsen.

Høj initialinvestering

Dette er utvivlsomt den største hindring. Hver enhed koster mellem€ 5 og€ 6, og i betragtning af at et mellemstort supermarked har brug for tusindvis af dem, betyder det, at implementeringsomkostningerne løber op i titusindvis af pund. Mercadona vurderede, at implementering af elektroniske labels pr. butik ville koste omkring€ 100.000, hvilket er en betydelig barriere på trods af de fordele, der er nævnt ovenfor.

Usikkert investeringsafkast

I forbindelse med dette har nogle kæder været forsigtige, fordi tidsrammen for ROI stadig er uklar. I årevis har begejstringen for denne teknologi stået i kontrast til dens begrænsede udbredelse, netop på grund af manglen på dokumentation for håndgribelige afkast sammenlignet med de høje omkostninger.

Manglen på dokumenterede succeshistorier har gjort mange detailhandlere skeptiske over for denne teknologi, selv om der, som vi vil se senere, allerede er et betydeligt antal virksomheder, der bruger den.

Teknologisk integration og systemtilpasning

Implementering af elektroniske hyldeforkanter er ikke bare et spørgsmål om at hænge dem på hylderne, det indebærer også at integrere dem med virksomhedens systemer. ESL’er skal forbindes med prisstyringssoftware, så ændringer afspejles, og det kan være nødvendigt med specialudvikling for at gennemføre denne integration. Alt dette kræver it-indsats og teknisk testning for at sikre, at systemet fungerer fejlfrit. I den forstand er den traditionelle metode til prisstyring tydeligvis enklere.

Vedligeholdelse og tekniske aspekter

Selv om elektroniske etiketter kun kræver lidt daglig vedligeholdelse, er der overvejelser, der skal gøres, såsom batterilevetid (normalt omkring 5 år, hvorefter de skal udskiftes eller genoplades, hvis det er faste batterier) og hændelsesstyring (mulig desynkronisering eller funktionsfejl).

Derudover skal der etableres en protokol for at overvåge, at alle labels er operationelle og opdaterede, selv om det er rigtigt, at mange systemer sender advarsler i tilfælde af en hændelse. Under alle omstændigheder er det et nyt teknologisk element i butikken, som skal styres.

På den anden side kan visse sektioner give særlige udfordringer. For eksempel er der i miljøer med ekstreme temperaturer (frosne fødevarer) brug for særlige etiketter, der kan modstå kulde, eller i fugtige områder (fiskehandlere) skal de beskyttes mod kondens. Det er tekniske detaljer, som detailhandleren skal koordinere med systemleverandøren.

Prisstrategi og kundeopfattelse

Selvom teknologien giver mulighed for dynamisk prisfastsættelse, frygter mange supermarkeder, at konstante ændringer (f.eks. prisvariationer i løbet af dagen) kan skabe mistillid blandt kunderne, da forbrugerne værdsætter gennemsigtighed og prisstabilitet.

Selv om det f.eks. er muligt gradvist at sænke prisen på en bakke kød, når aftenen nærmer sig (for at sælge det, før det udløber), skal det gøres taktfuldt og kommunikeres godt.

Indførelse af digitale etiketter i Spanien

Selvom elektroniske labels er ved at udvikle sig til en transformativ teknologi i detailhandlen, har de i Spanien været begrænset og begrænset til pilotprojekter eller delvise implementeringer.

Lad os se på nogle milepæle og bemærkelsesværdige tilfælde på det spanske marked:

Condis, et banebrydende pilotprojekt

Supermarkedskæden Condis var en pioner i Spanien og lancerede et ESL-projekt i 2018. Virksomheden gennemførte en pilottest i en nyåbnet butik på Rambla de Badal i Barcelona og i en anden butik i Madrid. Brugen af denne teknologi er dog ikke blevet udbredt i butikkerne i den supermarkedskæde, der blev grundlagt af Condal-familien.

Bon Preu digitaliserer priserne i alle sine butikker

Den catalanske detailkoncern (Bonpreu/Esclat) annoncerede i marts 2023, at den ville implementere elektroniske hyldeforkanter i alle sine butikker. Det er en af de første spanske kæder, der forpligter sig til at indføre det i stor skala.

Consum-forsøg i Middelhavsområdet

I 2019 lancerede Consum-kooperativet et pilotprogram med digitale hyldeforkanter i fem af sine supermarkeder (fordelt på Valencia, Alicante og Tarragona). Tilgangen var at implementere ESL i alle afdelinger (inklusive friske produkter og bageri) i disse pilotbutikker for at vurdere virkningen. Derudover udstyrede Consum etiketterne med avancerede funktioner, såsom QR-koder til at få adgang til opskrifter og produktbilleder.

Eroski og alliancen med VusionGroup

Inden 2025 har Eroski taget et af de mest afgørende skridt. Det baskiske kooperativ annoncerede en alliance med teknologivirksomheden VusionGroup om at digitalisere sine butikker, herunder den gradvise implementering af intelligente elektroniske hyldeforkanter i alle sine hypermarkeder og store butikker, selv om implementeringen vil ske gradvist.

Alcampo, den seneste til at vise interesse for ESL

Alcampo har lanceret et nationalt pilotprogram for elektroniske etiketter, der starter i butikken på Calle Alcalá i Madrid og udvides til ti andre lokale butikker under Mi Alcampo-mærket. Målet er at reducere den tid, det tager at opdatere priser, forbedre personalets produktivitet og eliminere brugen af papir som en del af virksomhedens forpligtelse til at digitalisere driften.

Hvad koster det at implementere et digitalt mærkningssystem?

Implementering af et elektronisk mærkningssystem kræver en betydelig investering, hvis størrelse afhænger af virksomhedens størrelse og den valgte løsnings egenskaber. De vigtigste poster, som investeringen er opdelt i, er:

• Etiketter, mellem€ 5 og€ 6 pr. enhed: Hver enhed har en pris, der varierer afhængigt af leverandøren, skærmens størrelse og funktionerne (sort/hvid eller farve, med LED, med NFC osv.). For at give dig en idé koster de labels, Consum bruger, mellem€ 5 og€ 6 pr. enhed i standardformatet (sort/hvid med en ~2,7-tommers skærm).
• Infrastruktur og software: Ud over mærkerne er der brug for antenner eller basestationer til at sende signalet til ESL’erne i butikken. Antallet afhænger af overfladearealet. En lille butik kan have brug for 1 eller 2 antenner, mens et stort hypermarked kan have brug for flere fordelt over hele området.

Derudover leverer ESL-leverandøren normalt software, der integreres med detailhandlerens ERP. Omkostningerne til denne platform kan være en engangslicens eller et SaaS-abonnement, afhængigt af forretningsmodellen. I alt kan infrastruktur plus software løbe op i flere tusinde eller titusinder af kroner.

• Vedligeholdelse og fornyelse: Elektroniske hyldeforkanter arbejder med batterier med lang levetid (typisk omkring 5 år). Efter denne periode skal batterierne skiftes, eller ESL’en udskiftes, hvis de ikke er genopladelige. Det er tilrådeligt at indregne denne omkostning i fremtidige budgetter. Nogle labels kan også blive beskadiget og skal udskiftes (hvis en kunde f.eks. ødelægger en ved et uheld). Disse vedligeholdelsesomkostninger er lavere end den oprindelige investering, men de findes.

På den anden side er der den tekniske support, som nogle gange er aftalt med leverandøren, og som sikrer softwareopdateringer og hjælp, hvis nogen komponenter svigter. Dette betyder normalt en årlig vedligeholdelsesomkostning (en procentdel af investeringen, ligesom for ethvert andet computersystem).

Konklusion: En høj initialinvestering, der kræver en analyse fra sag til sag

Når man tager alt dette i betragtning, og hvis vi skal komme med et groft tal, kan investeringen ligge på omkring€ 85.000 pr. butik (selvom tallet varierer meget afhængigt af den virksomhed, hvor teknologien skal implementeres), som vi så i begyndelsen af artiklen.

Udfordringen er derfor at forkorte tilbagebetalingstiden ved at udnytte teknologien. Hvor kommer afkastet fra? Hovedsageligt fra reducerede arbejds- og driftsomkostninger (færre timer brugt af medarbejdere på at administrere priser, færre fejl, der kan føre til tab, etc.) og forbedret salg gennem mere smidig pris-/kampagnestyring.

Virksomhederne skal derfor foretage en grundig cost-benefit-analyse for at sikre ROI. Selv om papir koster mindre i det daglige, sparer det digitale system i mange tilfælde tid og giver en pålidelighed, som betaler sig i det lange løb. Desuden kan investeringsbeslutningen også være motiveret af strategiske faktorer: modernisering af butikkens image, forberedelse til fremtiden (dynamisk prissætning, omnichannel-detailhandel) osv. som går ud over de økonomiske beregninger.