Lagerstyringssoftware kan gøre dine forsyningskæder mere modstandsdygtige

Covid-19-pandemien har for alvor vist, hvor sårbare mange forsyningskæder har været og stadig er. Begrebet supply chain resilience har i den grad fået en øget opmærksomhed i danske virksomheders direktioner – og forsyningskædebegrebet har aldrig fået så stor markedsføring i de danske hjem som nu. Supply chain resilience handler om tiltag, en virksomhed kan gøre for at mindske performancetab og hurtigt komme tilbage til udgangssituationen eller ligefrem til et bedre niveau, efter en forstyrrelse har fundet sted. Sådanne forstyrrelser kan være pandemier, naturkatastrofer som jordskælv, orkaner og flodbølger, cyberangreb og menneskeskabte fejl som grundstødninger i Suezkanalen og brand i produktionsbygninger. Vi har været vidner til et stort kaos som følge af, at varer ikke frit kunne produceres og distribueres. Det har ført til massiv hamstring af mange varegrupper. Havne er lukket, og transportører har haft vanskeligt ved at spore, hvor godset er. Varemanglen har også ført til ekstremt store prisstigninger på f.eks. jern og metal, træ og plastic. De kriser, virksomheder har været udsat for som følge af Covid-19, bør føre til udviklingsarbejde af forsyningskæderne, der kan gøre virksomhederne mere modstandsdygtige. Dette arbejde kan med fordel styrkes af lagerstyringssoftware som Slimstock.

En måde at skabe modstandsdygtige eller resiliente forsyningskæder er gennem disse fire trin:

1. Kortlæg forsyningskæderne og identificer sårbarheder og nuværende kapabiliteter
2. Implementer forebyggende tiltag omkring sårbare steder
3. Udarbejd mitigeringsplaner
4. Udarbejd en plan for genopretning

1. Kortlæg forsyningskæderne og identificer sårbarheder og nuværende kapabiliteter

Det første trin handler om at identificere de kritiske dele i forsyningskæderne såvel upstream (leverandørsiden) (f.eks. for lave sikkerhedslagre og leverandørafhængighed) som downstream (kundesiden) (f.eks. afhængighed til stor kunde eller én branche). Der bør udarbejdes risikoanalyser, hvor hver risiko vurderes med dens sandsynlighed og indvirkning. Eksempler på sårbarheder er afhængighed af en enkelt leverandør, unikke råvarer, manglende gennemsigtighed i egne processer, lav grad af informationsudveksling med kunder, leverandører og transportører og lange lead-times på leverancer. Det kan også være ledelsesmæssige sårbarheder, der kan skabe dilemmaer, som f.eks. i situationer med råvaremangel, der kan tvinge én til at give køb på egne kvalitetsstandarder i indkøb for at kunne sikre levering til kunder. I arbejdet med sårbarhederne bør man ligeledes vurdere virksomhedens nuværende kapabiliteter (evner/dueligheder) til at håndtere de identificerede sårbarheder. Det kan være evner relateret til at forudsige fremtidig efterspørgsel, omstillingsevne, evne til at give klar status på ressourcer og processer samt samarbejdsevner. Lagerstyringssoftware fra Slimstock kan levere vigtig information til at understøtte opbygningen af sådanne kapabiliteter, så lead-times kan reduceres, lagerudtømning kan undgås, og optimering af lagerets sammensætning og omkostninger til at holde lager.

2. Implementer forebyggende tiltag omkring sårbare steder

I dette trin arbejdes der konkret med forebyggende aktiviteter omkring de identificerede sårbarheder. Der kan arbejdes med alternative leverandører og materialer; forhøjede sikkerhedslagre, lokal sourcing, alternative transportører og investering i lagerstyringssoftware som Slimstock for at sikre gennemsigtige og realtidsbaserede data om produkter og processer i forsyningskæderne. Sådanne data skal give early-warnings og forøge reaktionsevnen.

3. Udarbejd mitigeringsplaner

Dette tredje trin har fokus på de konkrete handlinger, der skal ske, hvis fejl og forstyrrelser indtræffer trods forebyggende aktiviteter. Det handler om at minimere skaden. Det kan bestå i at informere kunder rettidigt, tilbagekalde leverancer, hvis der er identificeret fejl og prioritere råvarer til bestemte produkter og kunder.

4. Udarbejd en plan for genopretning

Det sidste trin fokuserer på, hvordan virksomheden kan bringes tilbage til udgangssituationen eller ligefrem til et bedre niveau før forstyrrelsen fandt sted. Der kan her skelnes mellem kendte risici og ukendte risici. Kendte risici kan identificeres og er mulige at opgøre og lede over tid. Sandsynligheden kan estimeres, og deres indvirkning på virksomheden kan kvantificeres. Derimod er ukendte risici de hændelser, der er umulige at forudse. Et pludseligt vulkanudbrud kan give forstyrrelser hos en leverandør, man ikke vidste, var en del af ens forsyningskæde. Det handler om processer for at tænke ud af boksen i en genopretningsplan, der også behandler ukendte risici.

Arbejdet med supply chain resilience handler i høj grad om mennesker og processer og lidt om teknik. Man kan sige 90% mennesker og 10% teknik. Men det er dog afgørende, at de 10% teknik i form af data og systemer som Slimstock er på plads, før at de 90% mennesker giver fuld værdi.