EU-Mercosur-aftalen går fremad og omformer handelen mellem blokkene

Handelsaftalen mellem EU og Mercosur vil omforme de økonomiske relationer mellem Europa og Sydamerika ved at skabe verdens største frihandelsområde. Efter årtier med forhandlinger påvirker aftalen told, landbrug, industriel produktion, bæredygtighedskrav og globale forsyningskæder. Denne artikel forklarer, hvordan aftalen fungerer, hvorfor den er vigtig nu, og hvad virksomhederne kan forvente, når ratificeringen skrider frem.

Hvad er aftalen mellem Den Europæiske Union og Mercosur, og hvorfor kommer den nu?

Mercosur er en sydamerikansk handelsblok bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, der blev oprettet for at fremme økonomisk integration og frihandel mellem medlemslandene. Forhandlingerne om aftalen mellem EU og Mercosur begyndte i 1990’erne, da verdensøkonomien stadig var i gang med at omstille sig efter Berlinmurens fald.

Det tog næsten 25 års forhandlinger, før Mercosur og Den Europæiske Union endelig nåede frem til en aftale, der skaber verdens største frihandelsområde med mere end 720 millioner mennesker. Tilsammen tegner de to blokke sig for omkring 25 % af al velstand, der produceres globalt.

Aftalen kommer på et særligt følsomt tidspunkt for international handel. Toldtariffer og restriktioner er blevet skærpet, især fra USA’s side, som er en vigtig handelspartner for begge blokke. I denne sammenhæng er aftalen mellem Den Europæiske Union og Mercosur et klart signal til fordel for samarbejde og multilateralisme.

For Europa er målet at udvide partnerskaber og mindske afhængigheder i et stadig mere ustabilt handelsmiljø. For Mercosur åbner aftalen dørene til et af verdens største forbrugermarkeder. Hvis den konsolideres, bliver den endnu mere relevant i et landskab præget af geopolitiske spændinger, fragmentering af globale forsyningskæder og stridigheder mellem stormagterne.

Hovedpunkter i aftalen mellem EU og Mercosur

Handelsaftalen mellem EU og Mercosur er opbygget omkring en række centrale bestemmelser, der fastlægger, hvordan markedsadgangen skal udvides, hvordan følsomme sektorer skal beskyttes, og hvordan bæredygtigheds- og reguleringsstandarder skal håndhæves.

1. Gradvis afskaffelse af import- og eksporttold

Hovedpillen i aftalen mellem Mercosur og Den Europæiske Union er den gradvise afskaffelse af toldtariffer. Inden for op til 15 år forventes Mercosur at afskaffe told på 91 % af europæiske varer. På den anden side vil Den Europæiske Union fjerne 95 % af tolden på Mercosur-produkter inden for en periode på op til 12 år. Denne ændring udgør betydelige gevinster for flere sektorer i begge blokke.

2. Markedsadgang for industri- og landbrugsprodukter

Der er umiddelbare konsekvenser for industrien. Fra aftalens ikrafttræden vil forskellige industriprodukter være omfattet af nultold. Dette omfatter maskiner og udstyr, biler og bildele, kemiske produkter, fly og transportudstyr. Forbedret markedsadgang styrker den industrielle integration og fremmer grænseoverskridende investeringer, især i produktion med højere værditilvækst.

I landbrugssektoren, især på europæisk side, er der fastsat beskyttelsesforanstaltninger. Den Europæiske Union kan midlertidigt genindføre told, hvis importen overstiger foruddefinerede mængder eller forårsager betydelige prisfald i kæder, der betragtes som følsomme. Denne balance har til formål at øge handelsstrømmene uden at destabilisere de indenlandske markeder.

3. Bindende regler om miljø og skovrydning

Miljøforpligtelser er et centralt og ufravigeligt element i aftalen mellem EU og Mercosur. Produkter, der nyder godt af præferenceadgang, må ikke være forbundet med ulovlig skovrydning, og miljøklausulerne er juridisk bindende. Overholdelse af disse regler kræver større gennemsigtighed og sporbarhed i hele forsyningskæden, hvilket skaber både lovgivningsmæssige udfordringer og konkurrencemæssige fordele for producenter, der opfylder bæredygtighedsstandarderne.

Miljøforpligtelser er et af de ikke-forhandlingsbare punkter i aftalen mellem EU og Mercosur. Produkter, der nyder godt af præferenceadgang, må ikke være forbundet med ulovlig skovrydning, og miljøklausulerne er bindende. Dette skaber udfordringer, men åbner også muligheder. Forsyningskæderne vil være nødt til at investere i sporbarhed og gennemsigtighed, hvilket øger synligheden for både Mercosur-producenter og europæiske virksomheder.

4. Strenge sundheds- og plantesundhedsstandarder

Bæredygtighed er faktisk et gennemgående tema i hele aftalen. De sundheds- og plantesundhedsmæssige regler forbliver strenge, hvilket understreger vigtigheden af sporbarhed. Der er en dybere integration af produktionskæderne. I Brasilien, hvor omkring 90 % af energimatricen er ren, vil økonomien skulle opfylde endnu strengere kvalitetsstandarder, især inden for dyre- og plantesundhedskontrol, for at få adgang til det europæiske marked.

5. Integration af EU-Mercosur-produktions- og forsyningskæder

Ud over toldnedsættelser fremmer aftalen en dybere integration af produktionskæderne mellem Europa og Mercosur. Ved at harmonisere reglerne og forbedre markedsadgangen tilskynder den til udvikling af grænseoverskridende værdikæder inden for industri, landbrug, energi og fremstilling. Denne integration understøtter større effektivitet, modstandsdygtighed og tilpasning til målene for bæredygtighed og digital omstilling.

Økonomiske virkninger af aftalen mellem EU og Mercosur

Den Europæiske Union er den næststørste afsætningsmarked for Brasiliens industrialiserede produkter og produkter med højere værditilvækst. Som den største økonomi i Latinamerika vil Brasilien opleve øgede investeringer i sin industrielle base. Med behovet for driftskapital til at understøtte investeringer i infrastruktur og produktiv ekspansion bliver effektiv lagerstyring endnu mere strategisk.

Brasilien kan øge sin eksport, især inden for landbrug og industri. Produkter som kaffe, appelsinjuice, majs, bomuld, papirmasse, jernmalm, ethanol og biodiesel vinder terræn. På distributionssiden vil der være større adgang til europæiske produkter.

Europa forventes til gengæld at eksportere biler, alkoholholdige drikkevarer, chokolade, olivenolie og ost til Mercosur. For Brasilien åbner aftalen også muligheder for at fremme produktionen af varer med højere værditilvækst.

Som led i en langsigtet indsats for større bæredygtighed, især i overgangen til renere mobilitet, giver aftalen Europa adgang til et stort forbrugermarked og mulighed for at udvide sin tilstedeværelse i globale værdikæder. Bilsektoren, både inden for produktion og distribution, drager fordel af adgangen til vigtige råmaterialer som lithium, grafit og mangan, der er afgørende for fremstillingen af batterier til elbiler.

Den europæiske kemiske industri drager også fordel heraf, især i de nedstrøms segmenter af kæden, såsom maskiner, biler og kosmetik, samtidig med at den får adgang til råmaterialer, der i øjeblikket er knappe eller ikke findes inden for EU.

Samlet set styrker Den Europæiske Union sin position i de globale forsyningskæder og øger sin modstandsdygtighed over for fremtidige forstyrrelser. Virksomhederne får mere forudsigelig og stabil adgang til input, der er afgørende for den grønne og digitale omstilling.

Udfordringer og diskussioner i forbindelse med handelsaftalen mellem EU og Mercosur

EU-Mercosur-aftalen medfører også udfordringer. Nogle sektorer, især det europæiske landbrug, stiller spørgsmålstegn ved de potentielle konsekvenser for den indenlandske produktion. I Mercosur er der bekymring for, at blokken kan blive mere en importør af teknologi end en udvikler, selv om aftalen indeholder sikkerhedsforanstaltninger og beskyttelsesmekanismer.

Der er endda et særligt kapitel, der fokuserer på små og mellemstore europæiske virksomheder, med foranstaltninger, der skal lette deres tilpasning. I Brasilien drejer en del af debatten sig om risikoen for at modvirke den nationale industri, et punkt, der sandsynligvis vil forblive centralt i diskussionerne under ratificeringsprocessen.

Aftalens status: underskrivelse, ratificering og næste skridt

Den formelle underskrivelse af aftalen mellem EU og Mercosur er planlagt til lørdag den 17. januar i Paraguay. Teksten vil derefter blive forelagt Europa-Parlamentet til godkendelse og til ratificering af kongresserne i Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Aftalen træder først i kraft, når alle disse trin er gennemført. Kapitler, der går ud over handelspolitikken, kræver specifik godkendelse af de nationale parlamenter.

Mens ratificeringen er i gang, kan virksomhederne forberede sig ved at følge med i den politiske udvikling, gennemgå toldtariffer, vurdere ESG- og sporbarhedskrav og identificere strategiske muligheder, der skabes af handelsaftalen mellem EU og Mercosur.

Hvorfor aftalen mellem EU og Mercosur er strategisk for den globale handel

EU-Mercosur-aftalen er mere end en handelsaftale, den er et sats på multilateralisme i en tid, hvor det internationale miljø er blevet mere fjendtligt indstillet over for denne type aftaler, især siden Trump-administrationens tiltrædelse. Ved at skabe fælles instrumenter, generere gensidige fordele og styrke forudsigelighed og sporbarhed bidrager aftalen til at gøre forsyningskæderne mere modstandsdygtige på begge sider af Atlanten.

EU-Mercosur-aftalen repræsenterer et strukturelt skift i den globale handel mod bæredygtighedsdrevet vækst, diversificerede partnerskaber og modstandsdygtige forsyningskæder. For virksomheder, der opererer mellem Europa og Sydamerika, er det afgørende at forstå aftalen nu for at forblive konkurrencedygtige, i takt med at de globale handelsregler udvikler sig.