Design Uden Navn – 2021 08 04t142914.918

Er jeres produkter og kunder profitable?

Er jeres produkter og kunder profitable?

Virksomheders lagerstyringssystemer kan levere værdifuld information til at sikre, at der arbejdes med profitable produkter og kunder. Mangel på ledelsesmæssigt fokus på produkt- og kundeporteføljestyring kan imidlertid spænde ben for at sikre de bedste konkurrencemæssige betingelser. En bevidsthed på at sikre profitabilitet er nødvendig og kan ske gennem etablering af politikker og procedurer. Det er en opgave, der ikke kun bør ske én gang hvert eller hvert andet år, men noget man løbende forholder sig til. Forsyningskæden udgør en vigtig kilde til at skabe profitabilitet.

Et væsentligt element i at sikre konkurrenceevne er at sikre, at de produkter og kunder, der arbejdes med, rent faktisk er profitable. Førende virksomheder har erkendt, at virksomhedernes forsyningskæder udgør helt centrale kilder til at sikre profitabilitet. Opsamles der realtidsdata, og bearbejdes denne til beslutningsrelevant information i et lagerstyringssystem fra Slimstock, kan der opnås værdifulde indsigter om produkters og kunders performance, som gør, at man rettidigt kan gribe ind med forebyggende handlinger som f.eks. ekstra markedsføringsboost af produkter, prissætninger af varer og serviceydelser og genforhandlinger af aftaler med kunder og leverandører?

Profitable produkter og kunder

Det kan anbefales, at der defineres nogle politikker for at sikre, at der løbende arbejdes med profitable produkter og kunder. Hvad koster det at servicere en kunde? Får vi dækket alle de omkostninger, der er forbundet med at arbejde med en given kunde? Praksis viser, at virksomheder, der gennemfører profitabilitetsanalyser, ofte finder en disharmoni mellem de kunder, der tjenes mange penge på, og den serviceydelse, de modtager. Eller modsat, de kunder, man ligefrem taber penge på at levere til, får en service ud over gennemsnittet. Der kan være praksis om, at man for en bestemt kunde køber ind hos bestemte leverandører – en praksis som giver ekstra arbejdsgange i bestilling, varemodtagelse og ind- og udlagring. Det kan være kundekrav om alternativ indpakning og emballering; ekstra sikkerhedslagre for visse kunder, og at man lagerfører forskellige versioner af samme vare for kunden. Det er jo kunderne man lever af, men det skal stadig være profitabelt. Så når kunder ønsker produkter og value added services, der afviger fra normen, bør man sikre, at dette også afspejler sig i prisen, eller i det mindste bør man være bevidst om en form for underdækning, som så kan være en strategisk beslutning. Man bør sikre, at der er gennemsigtighed i omkostningskalkulationerne, og at man når hele vejen rundt for at undgå skjulte omkostninger. Også på produktsiden skal der sikres profitabilitet. Arbejdes der med de rigtige kostpriser? Er nogle varer mere bøvlede at håndtere, og er dette afspejlet i kostpriserne?

Paretoanalyser sikre profitabilitet

Paretoanalyser, navngivet efter den italienske ingeniør Vilfredo Pareto, af produkter og kunder kan give et godt grundlag i arbejdet med at sikre profitabilitet. Pareto fandt frem til, at 80% af Italiens rigdomme tilhørte 20% af befolkning. Denne sammenhæng er senere påvist på en række andre områder: 80% af omsætningen kommer fra 20% af produkterne/kunderne; 80% af reklamationer kommer fra 20% af kunderne, og 20% af fejltyperne er ansvarlig for 80% af hændelserne. Hvad angår produkter og kunder i Paretoanalyser, bør man naturligvis ikke kun fokusere på de 20%, der giver 80% af omsætningen. På produktsiden er det vigtigt at operere med det attraktive sortiment, som dækker over en stærk bevidsthed om sortimentets konkrete sammensætning. I forhold til kunderne betyder det, at sortimentet er salgbart. Nogle produkter har høje omsætningshastigheder. Andre produkter kan lige være markedsført og skal måske modnes mere på markedet, inden de tager fart og øger deres omsætningshastighed. Andre er enten lige markedsført eller har været på markedet længe og performer ikke. De bør undergå kritiske analyser for at afgøre, om de skal fases ud. Et utilstrækkeligt fokus på det attraktive produktsortiment kan føre til performanceforringelse i form af stigende lagerniveauer af varer med lave omsætningshastigheder og med potentiel risiko for ukurans. Med andre ord opnås der en ubalance mellem udbud og efterspørgsel og mellem ind- og udfasning af produkter. Software fra Slimstock bidrager med data til at få sådanne analyser gennemført systematisk i processer baseret på bevidste politikker for at sikre produkt- og kundeprofitabilitet.

 

DOWNLOAD NOGLE AF VORES E-BØGER GRATIS!

Stok Devir Hızı

Supply chain værktøjskasse – part 1

Vi giver dig 13 tips til, hvordan du kan overvinde enhver form for kaos, som din virksomhed støder på.

Download e-bogen
S2 (1)

Supply chain værktøjskasse – part 2

For at hjælpe dig med at få dine vækstmål tilbage på sporet har vi sammensat en 44 siders supply chain-værktøjskasse, der vil føre dig gennem 9 velprøvede strategier for at give din virksomhed et fundament for fremtidig vækst.

Download e-bogen
Part 2 2 2

Webinar i samarbejde med Flexport

Richard Evans fra Slimstock og Mathijs Slangen fra Flexport, vil sammen redegøre for fordelene ved øget gennemsigtighed, samt de skridt du kan tage for at øge den. Hvordan man bringer større værdi gennem et sundere supply chain og meget mere.

Klik her for at se webinaret

Vælg land for at se indhold på dit sprog

x