×

Virkningen af Corona-virus på bilindustrien

Coronavirus udbruddet påvirker alle former for virksomheder på globalt plan, og bilindustrien har ikke været fritaget for dette.

  • Bilsalget i Kina faldt 92% i første halvdel af februar.
  • Flere store bilmærker har lanceret nye modeller udelukkende online efter Geneve Motor Show blev aflyst
  • Jaguar Land Rover rapporterede, at de fløj dele i kufferter for at imødekomme efterspørgslen, fordi den kinesiske nedlukning påvirkede deres udbud.
  • Kun 6,2 millioner lette køretøjer blev solgt globalt i januar 2020, det laveste rapporterede tal siden finanskrisen i 2012.

Men det værste af udbruddet er endnu ikke kommet og det er uklart, præcis hvor hårdt den globale bilhandel vil blive ramt.

Det startede med, at mange af de kinesiske fabrikker blev lukket og en stor del af deres ansatte, kom i karantæne. Dette har sidenhen spredt sig til stort set hele verden. Typisk ville de fleste virksomheder i bilbranchen ikke være forberedt på sådanne dramatiske supply chain nedskæringer, da de som regel ikke har det store på lager, men bestiller når og hvis det kræves.

Det forventes, at hvis fabrikkerne forbliver lukkede indtil udgangen af marts, kan det føre til en reduktion på 1,7 millioner køretøjer i Kina, hvilket uden tvivl vil få konsekvenser for det bredere globale marked længere nede.

Heldigvis er alt ikke så dystert, da mange bilfabrikanter finder på innovative løsninger for, at løse dette problem og bekæmpe det manglende salg. Volkswagen, Nissan, og BMW er blandt de virksomheder, der har udnyttet online bil shopping. De har brugt værktøjer, herunder virtual reality og live-udsendelser til, at stimulere salget, mens Coronaen holder potentielle købere ud af deres showrooms.

Det samme var tilfældet, når det kom til Geneve Motor Show, som blev aflyst. Derfor måtte mange bilproducenter i stedet afsløre deres nye modeller online, og det lader til, at britiske bilforhandlere var i stand til at køre deres marts-salg som normalt.

Dette betyder med andre ord, at digitaliseringen af bilsalg vil blive mere populært og det kan være lyset for enden at tunnellen. Mange bilfabrikanter har allerede allokeret flere midler til online marketing og deres e-handel forretninger, i håbet om, at forbrugere i fremtiden vil handle mere online.

 

SHARE:
TOP